Her ikke længe efter den fremragende, urovækkende og gribende roman Overleverne er Alex Schulman aktuel med endnu en anbefalelsesværdig roman.

Glem mig er en personlig beretning om at være barn af en alkoholiker og om medafhængighed. Den bygger på forfatterens eget liv og er skrevet som en roman man hurtigt suges ind i. Bogen blev kåret som Årets bog i Sverige i 2017 og jeg forestiller mig, at den også vil finde mange danske læsere.

Det er sommer og Alex Schulman (forfatter og hovedperson) tager ud til sin mor på familiens ødegård i Sverige. Planen er at overtale hende til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. Hun har drukket tæt alt alt for længe. Faktisk siden hans barndom. Vi følger således Alex som voksen og vi møder i tilbageblik Alex som lille dreng.

“Jeg husker min tidlige barndom som lys. Derefter fulgte et par år, hvor jeg ikke rigtig forstod, hvad der skete. Og så kom mørket.”

Romanen byder på en opvækst fyldt med angst, skam og utryghed. En opvækst hvor barnet dagligt ser efter tegn hos moren på om det er en god eller dårlig dag. En opvækst hvor barnet pleaser og gør alt for at moren kan lide ham. Men hvor han trods det, konstant er i tvivl om hendes kærlighed, om han nu er god nok og om han gør det rigtige. Det må være pokkers anstrengende altid at være på vagt, altid at være på overarbejde! Er der overhovedet plads til barnets behov, når mor altid er i fokus?

“Det gik langsomt op for mig, at den mor, jeg engang havde haft, ikke rigtig fandtes længere. Jeg havde en ny mor, og hendes tålmodighed med mig var næsten altid meget lille.” Åh smerte!

Heldigvis for barnet (og senere den voksne mand) er der også minder og scener fra den tidlige barndom, fra dengang hvor kærligheden flød mellem mor og søn. Inden alkoholen for alvor tog plads i familien. Og med disse fine minder bliver skildringen af deres forhold heller ikke så sort/hvid, men mere nuanceret og på en måde får det alkoholens konsekvenser til at stå endnu tydeligere frem, når man ved at det kunne have været anderledes, hvis alkoholen ikke var flyttet ind.

Jeg har især tænkt over to ting efter endt læsning: Dels skammen over at være barn af en alkoholiker. En skam der fylder så meget, at Alex fortsat som voksen kæmper for at holde på hemmeligheden. Ikke engang kæresten eller terapeuten bliver ikke lukket ind i hans tanker før meget sent i processen. Og dels den genkendelige følelse, når man bliver ignoreret. Moren bruger det at ignorere Alex som straf, både mens han er barn og voksen. Ignorering er et modbydeligt og effektivt værktøj til at få mennesker til at føle, at de er udenfor og er absolut intet værd.

Glem mig er en hjerteskærende, gribende og godt skildret roman om konsekvenserne ved alkoholmisbrug. Og ja, den er rigtig god!

Der er på det seneste udkommet flere romaner om opvæksten i et hjem med alkohol, fx. Jorden under mig, Pigen med sherifstjernen, Mig ejer ingen og Rampen for blot at nævne nogle af dem.

Alex Schulman, Glem mig, September 2021, 240 sider, På dansk ved Charlotte A.E.Glahn.