Det her er både godt og ikke særlig godt på samme tid. De af jer, der deler denne læseoplevelse med mig, vil med stor sandsynlighed forstå, hvad jeg mener. Hazelwood skriver som en drøm. Ikke som en stor kunstner eller som én med meget på hjerte. Men hun formidler i et flydende og levende sprog sprængfyldt med humor og intimitet. Det betyder, at jeg er efterladt med et ben i hver lejr. Lad mig dog fokusere på det positive.

Vi møder Maya, der er i tyverne, ung, ganske pæn, meget klog og ganske varmblodig. Hun skal til Taormina på Sicilien for at deltage i sin storebrors bryllup. Her møder hun Conor – men ikke for første gang. Conor er en meget rig finansmand i midten af 30’erne, som hun allerede for tre år siden havde en affære med.

Men Maya har ikke lyst til at have noget med Conor at gøre. Altså lige indtil hun møder ham igen i ugen op til brylluppet. Om det er varmen, stemningen, minderne, samtalerne, eller om hun bare gerne vil have ham, så udvikler ugen sig i hvert fald anderledes, end hun havde planlagt.

Når jeg læser det, jeg lige har skrevet om handlingen, så lyder det som en bog, jeg normalt ville finde det vanskeligt at bruge to minutter på. Derfor: nu på med ja-hatten.

Ali Hazelwood er simpelthen så meget på hjemmebane her. Hendes samtaler er nogen, du ikke bare kan genkende, men måske endda har lyst til at være en del af. Hendes persongalleri er lækkert og indbydende og som var de taget ud af en sæbeopera. Men til forskel fra sæbeoperaen, så virker disse mennesker troværdige, sprudlende, elskelige om som mennesker, du gerne vil kende.

Når vi først når derind, til hjertet i menneskene, til drømme og håb og liv, ja, så ændrer billedet sig. Pludselig bliver deres følelser og deres oplevelser relevante for os. Vi kommer til at interessere os for, hvad der sker med dem, hvad de oplever. Og lige pludselig er en ligegyldig handling blevet vedkommende og væsentlig. Ikke på grund af den måde, den er skruet sammen på. Men på grund af personerne i den. Og ordets magt.

For det er Hazelwood, der hele vejen driver fortællingen med sine finurlige og humoristiske betragtninger og sine levende beskrivelser. Og den hestevogn havde jeg aldrig troet, jeg skulle befinde mig godt i. Men det gjorde jeg her. Og tak for det.

Og hvis du nu beder mig om at give dig mit bedste bud på, hvornår du skal læse denne bog for at få det maksimale ud af den, ja, så er der kun et svar. Det er en liggestol i din have, ved en swimming pool eller ved stranden. For skulle du være så uheldig kun at være udstyret med halvdelen af den fantasi, jeg er i besiddelse af, så må du give dig selv al den hjælp, du kan få. Til gengæld vil jeg gerne love dig, at gør du det, så lukker du bogen efter sidste side med et godt smil på læben.

Ali Hazelwood: ”Problematisk sommerromance”, Forlaget Gyldendal, 442 sider, udkom februar, 2026

Læs også:
Mélissa Da Costa: Al himlens blå

Katarina Widholm: Toner af længsel

Rachael Lucas: Forår i Applemore