// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Katrine Lester
Forside » Katrine Lester

Katrine Lester

katlestilweb1.jpg

Født: 1976

Hjemmeside: www.katrine-lester.dk
Anmelder primært biografier, historiske romaner og klassikere.
Ansat som politisk konsulent i fagbevægelsen. Læst filosofi på Københavns Universitet.

Hvad var den første bog du læste?
Den første bog jeg kan huske tydeligt, var Brødrene Løvehjerte. Fortællingen om Tvebak, Jonatan og Nangijala har altid betydet meget for mig.

Hvilken bog har betydet mest for dig?
Det er svært at svare på. Der er mange bøger, der har betydet noget på forskellige tidspunkter af mit liv. Montaigne har skrevet et lille essay med titlen “At filosofere er at lære at dø” og det blev min indgangsvinkel til filosofien.

Hvilken bog gider du absolut ikke læse?

Ulysses af James Joyce. En bog der har ry for at være ulæselig er ikke min tid værd.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?

Der er mange bøger, jeg gerne ville have læst. Mange filosoffer, som jeg formodes at kende og som jeg aldrig har læst og aldrig kommer til at læse. Jeg begyndte engang at læse Biblen fra ende til anden, men jeg blev ikke færdig. Der var lidt for mange slægstavler med mærkværdige navne og lidt for lidt action.

Hvilken forfatter burde have nobelprisen i litteratur?

Svenskerne burde bide hovedet af al skam og tildele Astrid Lindgren nobelprisen posthumt. Det var skandaløst at hun ikke fik den, og egentlig synes jeg nobelprisen i litteratur er blevet mere og mere uinteressant i takt med at modtagerne bliver mærkeligere og mærkeligere.

Anbefal en bog

En enkelt? Det er svært. Jeg er ved at læse mig igennem Orhan Pamuks forfatterskab, og det er anbefalelsesværdigt (selvom han har fået nobelprisen – det kan han jo ikke gøre for).

Alle mine anmeldelser.