Julia er i sorg. Selvom det er tre år siden, at hun mistede sin mand, så fylder det stadig alt for hende. Hun forsøger at komme videre også for børnenes skyld. Men de er ved at være voksne og flytte hjemmefra, så tiden er kommet til, at hun finder ud af, hvad der skal ske i hendes liv.

Hun booker derfor en rejse til Nice og solen, havet og stemningen gør, at hun føler hun lever lidt igen.

I det sydfranske møder hun Lisa og Michelle og et venskab blomstrer op. Lisa har solgt en virksomhed og er rejst fra eksmanden og en søn. Michelle er kommet i vanskeligheder efter en affære med chefen er blevet opdaget og hun slår sig også ned ved den franske riviera.

De tre kvinder begynder at ses, tager ud og oplever ting og deres snakke bliver efterhånden dybere og dybere og et hyggeligt bekendtskab udvikler sig til venskaber.

Julia begynder at få livslysten tilbage og mærker, at hun er åben overfor en ny forelskelse, selvom det er skræmmende.

Der er kælet for den franske stemning, men jeg er ikke helt begejstret. Jeg kommer ikke rigtigt ind på livet af personerne. De virker krukkede og jeg bliver lidt irriteret på dem. Sproget er fyldt med floskler og virker kunstigt og jeg gribes ikke af fortællingen.

Bogen er første del af en planlagt serie Rivieradrømme, der lover en rørende og stemningsfuld historie. Jeg er ikke overbevist.

Carina Nunstedt, Hvor lavendelmarkerne blomstrer, på dansk ved Karen Dyssel, Gyldendal, 406 sider, 2026