Bøger i stuen
Bøger i stuen er vores populære og tilbagevendende event, hvor en forfatter gæster vores redaktørs hjem i Herlev og hvor du har mulighed for at komme med som gæst.
Vi byder på kaffe/the, frugt og kage og skaber en hjemlig og hyggelig ramme for litteraturens møde med læserne.
Forfatteren fortæller om sit forfatterskab, om skriveprocessen, om den aktuelle roman og læser højt. Du har mulighed for at deltage aktivt ved at fortælle om din læsning af den aktuelle roman og ved at stille spørgsmål. Du kan også blot lytte med.
Næste Bøger i stuen
Der er ikke aktuelt planlagt nye events.
Sådan kommer du med
Tilmelding til jane@bogblogger.dk – din tilmelding er først gældende, når du får en bekræftende mail. Skriv Bøger i stuen i emnefeltet. Og vær sød at tjekke med din kalender om du kan komme, inden du tilmelder dig. Vores events er populære, og det er så ærgerligt at melde fra på en plads en anden kunne havde fået.
Det koster 30 kr. at deltage, som dækker kaffe og kage. Du betaler, når du kommer.
Vi har tidligere haft besøg af Lone Hørslev, Karen Fastrup, Lotte Kirkeby, Laura Ringo, Puk Qvortrup, Katrine Nørregaard, Camilla Hjørnholm Olsen, Dy Plambeck, Iben Mondrup, Liv Nimand Duvå, Tine Høeg, Bjørn Poulsen, Malene Lei Raben, Simone Mørch Stjer og Katrine Marie Guldager. Følg os gerne på Instagram, hvor vi annoncerer for kommende events.