Nogle bøger sluger man, selvom de ikke helt er den bog, man havde troet. Sådan havde jeg det med Simone Nilssons debut Resten er mit.

Resten er mit er en selvbiografisk bogdebut af forfatteren og journalist på Kristeligt Dagblad Simone Nilsson. Bogen er en collage af sms’er, klummer, illustrationer og tekster, der tilsammen tegner et billede af forfatteren og hendes erfaringer med livets knuste hjerter og de relationer der følger en gennem op- og nedture. Nilsson skriver både sårbart og humoristisk, og jeg var hurtigt opslugt af hendes fortælling. Der er noget befriende ærligt over hendes måde at dele ud af sig selv på, uden at det bliver tungt eller selvhøjtideligt.

Samtidig havde jeg svært ved helt at betragte bogen som en roman. Fordi mange af teksterne er uddrag fra forskellige klummer og andre sammenhænge, fik jeg snarere fornemmelsen af at læse en portefølje over Nilssons skriveevner og potentiale. Teksterne kredser ofte om de samme temaer, og de mange brudstykker giver ikke nødvendigvis en samlet fortælling med den udvikling og fremdrift, jeg normalt søger i en roman.

Alligevel slugte jeg bogen. For selvom jeg savnede en tydeligere handling og en større sammenhæng mellem teksterne, var jeg hele tiden nysgerrig på, hvad Nilsson havde at sige. Hun har en evne til at skrive om det svære med både humor og sårbarhed, så det føles menneskeligt og vedkommende.

Resten er mit efterlader mig derfor med en stor lyst til at læse mere fra Simone Nilsson. Jeg håber, hun på et tidspunkt skriver en roman, der føles som et helt nyt værk snarere end en samling af tidligere tekster. For hendes skrivetalent er tydeligt, og jeg tror, der er potentiale til en fortælling, der kan folde sig endnu mere ud.

Simone Nilsson, Resten er mit, Rød Panda, 164 sider, august 2026