Ersi Sotiropoulos: Tiltrækning andetstedsfra
Der findes bøger, du bare bladrer igennem. Og så findes der bøger, der går direkte i kroppen. “Tiltrækning andetstedsfra” hører til den sidste kategori. Den kræver nærvær, langsomhed og er til dig, der tør lade sig ramme. Er du på jagt efter hurtige plots og forudsigelige følelser, så er det ikke denne bog, du skal kaste dig ud i. Er du derimod klar på litteratur, der arbejder under huden og bliver siddende, så ligger der noget sjældent her og venter.
Bogen består af en række korte tekster, som både kan læses hver for sig og som led i en større helhed. De minder om noveller, men hænger sammen som en slags emotionel mosaik. Hver fortælling kredser om mennesker i bevægelse, fysisk og mentalt, mennesker der står i relation til hinanden, og til steder, der trækker i dem. Vi følger længsler, begær, brud, håb og den stille uro, der opstår, når man mærker, at livet måske findes et andet sted end lige her.
De enkelte tekster åbner ofte i noget genkendeligt. Det kan være et møde, et minde, et blik, en stemning, og de bevæger sig derfra ud i noget mere uroligt og åbent. Nogle gange handler det om kærlighed, andre gange om tab eller om den diffuse følelse af at være fremmed i sit eget liv. Europa, byer, rejser og forskydninger i identitet danner en løs baggrund, mens det hele tiden handler om det indre landskab.
Sotiropoulos skriver med en fantastisk følsomhed for nuancer. Hendes sprog er tæt og sanseligt, uden at det bliver tungt. Hun kan skildre et blik, en håndbevægelse eller et stykke stilhed, så det pludselig føles betydningsfuldt. Der er en rytme i hendes prosa, der næsten virker musikalsk, og hun tør lade det usagte fylde lige så meget som det, der bliver formuleret. Det giver teksterne en særlig spænding, hvor læseren hele tiden inviteres til at læse med mellem linjerne.
Der er også noget modigt over hendes måde at skrive på. Hun forklarer ikke alting, og hun holder ikke læseren i hånden. I stedet får vi fragmenter, stemninger og åbne situationer, som vi selv må samle. Det gør vores læseoplevelse aktiv og intens. Vi mærker karakterernes usikkerhed, deres længsel og deres forsøg på at finde fodfæste i en verden, der hele tiden skifter form. Det er fremragende.
“Tiltrækning andetstedsfra” er ikke en bog med store budskaber. Men de små, den leverer, er kraftfulde – i hvert fald for mig. Da jeg lagde den fra mig, følte jeg det som at have været i selskab med noget skrøbeligt og ægte. Som at have fået adgang til andres inderste tanker og følelser, og dermed også mine egne.
Som læseoplevelse er den ren balsam for sjælen. Den minder mig om, at følelser, tvivl og længsel er det mest menneskelige, vi har, og at litteratur stadig er det sted, hvor de får lov til at ånde frit.
Ersi Sotiropoulos: ”Tiltrækning andetstedsfra”, Forlaget Jensen & Dalgaard I/S, 162 sider, på dansk ved Anders Olesen, udkom november, 2025
