Ada er andet bind i Lotta Elstads fremragende trilogi om Kristiania/Oslo i slutningen af det 19- århundrede og første del af det 20. århundrede. Det er bøger der tager os igennem den farverige, modbydelige, nedværdigende og for læseren underholdende del af byens underverden og ikke mindst de kvinder, der forsøgte at overleve i den.

I Ada er vi tidsmæssigt en smule før første bind, der begyndte i 1921. Ligesom hovedpersonen Klara fra første bind er Ada faktisk slet ikke født i Kristiania. Ada stammer fra en ø i den svenske vestlige skærgård, men da hendes far spiller hende væk i et kort, må hun tage sin skæbne i egen hånd.

Hun flygter til Kristiania, uden papirer, skolegang eller venner i en by, der endnu hører til Sverige og hvor velfærdssamfundet er langt ude i fremtiden. Her er prostituerede og ruffersker, kriminelle, drankere og andet godtfolk i det berygtede kvarter Vaterland.

Historien om Ada er ligesom første binds historie om Klara en roman om kvinder på bunden af det norske samfund, der forsøger at kæmpe sig igennem. Det er en voldsom, brutal og opslugende historier om kvindeliv, fattigdom og rå vilje til at klare sig igennem en verden, der kun har skam og fængsel til sine svageste og hvor bordellet er tættere på end kirken.

Jeg var ret vild med første bind, og er endnu mere imponeret efter bind to. Der er et lille overlap mellem karaktererne, men det er først og fremmest miljøet, byen og tiden, der er i centrum.

Det bliver spændende at læse, hvordan bind tre fører historien til ende.

Lotta Elstad: Xiania. Ada. 420 sider, Lindhardt & Ringhof. Oversat af Dorte Einarsson, udkom 8. juni 2026