Det er da også megairriterende, når nu Helga Mork på 49 år bare gerne vil bo alene dér for enden af vejen ved siden af en kæmpe sten, når nu hun bare gerne vil skrive sine antiplotromaner om bitre kvinder, at hun så pludselig en dag finder ud af, at hun skal dele sit lille habitat med et kendt forfatterpar, – det går jo virkelig ikke!

”Bøger: Det er jo min identitetsmarkør. Skal jeg nu dele identitetsmarkør med naboerne? Det har jeg ikke behov for. Der flytter bogmennesker ind i huset, skriver jeg til Irina. PUHA, lyder det tilbage.

Om et øjeblik bliver alting lidt værre.”

Her kommer solen er en finurlig, humoristisk og krævende bog om den 49-årige forfatterinde, som bliver revet ud af sin egen lille trummerum, da et kendt forfatterpar flytter ind ved siden af. Hun bliver distraheret af dem, går i stå, og det hjælper heller ikke, at hun dertil forelsker sig i manden, Even.

For at hun kan fortsætte med at skrive, ser hun ikke anden udvej, end at hun må leje et kontor i byen, så hun ikke bliver forstyrret og distraheret. Her sker der så det forunderlige, at hun en dag som en anden Alice i eventyrland ryger ned i et kaninhul, eller hun ryger i hvert fald igennem betongulvet, – ned i virkeligheden? Ja, der hersker usikkerhed om, hvad det er for en verden, hun ender i? Den minder om den, hun kender, – og så alligevel ikke. Så spørgsmålet er nu, hvad er virkeligt, og hvad er ikke?

Med snilde og stort overskud trækker Gunnhild Øyehaug os rundt i manegen, for spørgsmålet om, hvad der er virkeligt, stilles ikke blot til Helga Mork, men også til os som læsere, vi er nemlig allerede fra første side blevet hentet ind i hendes fortælling: ”Kan det være at jeg – uden at vide det, naturligvis – mærker at jeg er blevet hentet ind i denne roman, og at jeg bliver betragtet mens jeg står ude i mit køkken, at jeg mærker en slags nærvær af min egen hinsidige fortællerstemme?”

Bogen emmer af sprogligt overskud, hvor ord og vendinger vendes på hovedet og tillægges nye værdier og tolkninger. Her kommer solen er ikke nødvendigvis en let bog at læse, for man er hele tiden på vagt, og lige som man fornemmer, at man er ved at få hold om tingene, så leges der kispus med én, og bøtten den vendes. Hvis du er ok med uafsluttede fortællinger, kan lide skæve eksistenser, absurditet og humor, så er Her kommer solen sikkert også noget for dig.

Gunnhild Øyehaug, Her kommer solen, oversat af Sara Koch, Turbine, 2026, 180 sider.