Kristiania i 1920erne. Nej, det er ikke Knut Hamsun, der går omkring og sulter. Det er unge Klara, der er kommet i uføre og opsøger en hattemagerske, der er kendt for at kunne løse den slags problemer. Problemet bliver løst, og så starter en tour de force igennem den småskizofrene lille storby midt i en forbudstid.

Byen nærmest sitrer i Lotta Elstads første bind af en trilogi om denne tid, hvor Norge stadig var ny som helst selvstændig nation, hvor alkohol ikke var tilladt (medmindre lægen sagde noget andet…) og hvor man kunne gå til revolutionære møder den ene aften og til nymodens dans den næste. Og Klara gør det hele!

Selvom hun kom ind med fire toget tager det ikke Klare lang tid at falde til i Kristiania – eller Xiania. Eller bare Oslo. Alle muligheder ligger åbne for byen og for Klara. Verdenskrigen er slut, og Norge gik fri. Nu venter de brølende tyvere, og hvis man ikke kan købe sprut lovligt må man jo gøre det skjult. Byen har både de frelste og de friske, arbejderkamp, kvindekamp og de kampe, der mest handler om at mænd tæver deres underkuede koner.

Hun får lov at blive hos hattemagersken, der også skaffer hende et vellønnet job – og så forelsker hun sig i både en onkel og en nevø. Det kan næsten ikke blive mere euforisk, mere kompliceret og mere festligt i en by og en nation, der forsøger at finde sine ben på vej ind i den nye tid. Det er svært, også for Klara, for efter festen venter tømmermændene, og er der grænser for hvor naiv man kan være, når spritbåden tøffer over fjorden?

Elstad skriver forrygende, og Xiania lever virkelig også på dansk. Det er en overvældende roman, fyldt med forrygende personager og man kan høre dansemusikken dunke, se konernes blå mærker og lugte cigaretrøgen i dette underholdende portræt af en by på tærsklen til det moderne samfund. Jeg glæder mig til næste bind!

Lotta Elstad: Xiania 1: Klara. 320 sider, Lindhardt og Ringhof. Oversat af Thomas Korsgaard – hvilket fremragende valg!, udkom 2. april 2024