Poul Nyrup var statsminister da jeg var ung og politisk engageret. Det var ham vi heppede på ved de store statsministerdueller i sportshaller, som var en ting dengang. Derfor var hans erindringer om tiden som statsminister i 1990’erne længe imødeset.

Og nu er den her endelig. Tredje og formentlig sidste bind i Poul Nyrup Rasmussens erindringer. 19 år efter bind 2. Knap 32 år efter at han blev statsminister. Og det nye bind starter netop der, da han den 25. januar 1993 træder ind i statsministerkontoret. Og så strækker den sig over tiden som statsminister og medlem af Europaparlamentet til de psykisk sårbares beskytter.

Nyrup har delt bogen op i tre dele. En om statsministertiden med fokus på det indenrigspolitiske. En om udenrigspolitikken både i statsministertiden og i Europaparlamentet. Og endelig en om alt det, som han har lavet efter han forlod politik. Om hans arbejde med især psykisk sårbare.

Hvis vi tager det sidste først. Så er det hans datter Signes selvmord i 1993, der har været driveren til hans engagement i at arbejde for bedre vilkår for psykisk syge. Og selvom historien om Signe er offentlig kendt, så kommer vi her et lag dybere og får historien fortalt i detaljer. Reflekteret og til at mærke. Bogens stærkeste og mest personlige del, der suppleres af historien om hans hustru Lone Dybkjærs sygdomsforløb frem til hendes død i 2020.

I delen om statsministertiden kommer Nyrup omkring de største begivenheder og trækker de store linjer. Han går ikke særligt meget ned i detaljer eller går kronologisk frem og nævner hvad der skete år for år. På en måde er det lidt ærgerligt, fordi der skete så meget. Og vi er mange, der gerne ville have hørt hans udlægning af sagerne. Men omvendt så er det også prisværdigt, at vi ikke skal trækkes igennem lange passager om 25-30 år gamle begivenhedsforløb.

Han trækker de store linjer op og lægger ikke skjul på, at han ikke brød sig særlig meget om Anders Fogh Rasmussen, og at hans forhold til Mogens Lykketoft blev temmelig anstrengt til sidst.

Mellemstykket om det europæiske arbejde er sådan lidt småkedeligt. Men det er også en del af Poul Nyrups historie. Så det skal selvfølgelig med.

Alt i alt en dejlig tur “down memory lane”. Tilbage til dengang politik var mere rent. Det handlede om substans og ikke om clicks og likes og one-linere. Men også en tur, hvor man godt kan savne lidt bid og lidt “unfinished business”. Et par nyrehug til gamle politiske modstandere og medspillere havde ikke gjort noget. Lidt mindre uld i mund omkring eksempelvis forholdet til Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard og Svend Auken havde ikke gjort noget.

Poul Nyrup Rasmussen: Kan vi ikke gøre det lidt bedre. Lindhardt og Ringhof, 2024. 352 sider.