Fin Macleod, som vi kender fra de tre foregående bøger i serien, bliver igen trukket væk fra fastlandet, hvor han nu arbejder med cyberkriminalitet i Glasgow. Han må tilbage til den isolerede, stormomsuste og klippefyldte Isle of Lewis, hvor han blev født og har fået så mange ar på sjælen.

Men denne gang er turen tilbage særlig pinefuld, idet hans 30-årige søn står anklaget for at have voldtaget og myrdet en af sine kvindelige elever. Den kun 18-årige Caitlin Black, som han gennem flere måneder har haft en lidenskabelig affære med. Hun er elsket af alle, en lokal tv-stjerne med energi og charme, som ingen kan stå imod. Bortset fra den person, der dræbte hende. Alt peger på, at udåden er udført af Fins søn, og da han også selv bliver i tvivl, synes alt håb ude.

Da Fin ikke længere er ansat ved politiet, kan han ikke bidrage til opklaringen af forbrydelsen. Men det forhindrer ham naturligvis ikke i at snuse rundt efter ugler i mosen. Og det er ikke alle på øen, der har fint mel i posen. Undervejs dukker der historier og traumer op fra Fins fortid, og der er mange barske oplevelser fra hans tid som fastboende. Tråde fra nutiden hvirvles tilbage i tiden, især i forhold til et gigantisk lakseopdræt, som har gjort en af Fins tidligere venner til milliardær.

Alt er dog ikke som det skal være blandt de mange, mange skotske laks, og dramaet udspiller sig med en klangbund af forurening og lokale miljøkatastrofer. Dem var Caitlin optaget af, og Fin leder desperat efter en alternativ drabsmand. Det bringer ham tæt på kræfter, som foretrækker, at nogle ting forbliver godt gemt af vejen.

Hvidhuset er sidste bind i skotske Peter Mays Lewis-trilogi, der består af Sorthuset (2022), Lewismanden (2023) og Skakbrikkerne (2023). Som i de foregående bøger bruges der god tid på tilbageblik, men det bliver holdt i en fin balance i forhold til opklaringen af forbrydelsen, og de fleste tilbageblik har en klar relation og værdi for bogens handling. May kan skabe flotte og dramatiske billeder for sine læsere, og man fornemmer, hvordan vinden rusker i tøj og hår, og bølger ophidset pisker op mod klipperne. Naturen er forslået og barsk – akkurat som mange af de mennesker, man møder på øen. Igen er der tale om en stilsikker, spændende og velfortalt krimi.

Peter May: Hvidhuset. Gyldendal, oktober 2o24. 360 sider. Oversat af Ninna Brenøe