For 40 år siden blev Sveriges statsminister Olof Palme dræbt af to skud i ryggen. Han var sammen med sin kone på vej hjem efter en sen biograffilm, da en ukendt gerningsmand fulgte efter parret og koldblodigt affyrede sin revolver tæt på statsministeren. Og ukendt er morderen stadig, for det svenske politis efterforskning har været skandaløs dårlig. Så dårlig at mange har spekuleret i forskellige sammensværgelsesteorier, der involverer efterretningstjeneste, forsvaret, hemmelige paramilitære organisationer og altså politiet.

Christiansens og Kirk Muffs bog er seneste skud på stammen af bøger, der dykker ned i, hvad der mon skete i Stockholm den aften, hvem der planlagde, gennemførte drabet og efterfølgende mørkelagde forbrydelsen. Det gør de to forfattere overbevisende godt, og som læser sidder man tilbage med en uhyggelig fornemmelse i kroppen, en undren – kan det virkelig være rigtigt, det de to forfattere er nået frem til efter flere års ihærdigt arbejde og research?

Meget kort fortalt, er deres velunderbyggede og dokumenterede tese, at der i Sverige under den kolde krig blev etableret et netværk af såkaldte ’stay behind’ grupper med støtte fra CIA og NATO. Det var naturligvis tophemmeligt, da Sverige jo skulle fremstå som en neutral nation. Dette er faktuelt rigtigt, og det er ligeledes afsløret, at der var en hemmelig militær efterretningstjeneste, der opererede uden om den demokratiske kontrol og parlamentariske indsigt. Disse ’stay behind’-grupper skulle efter et angreb fra Warszawapagten fungere som en art modstandsbevægelse og kæmpe mod besættelsesmagten.

De skulle ligeledes holde øje med østblok-sympatisører, og med betydningsfulde personer i det svenske samfund med viden om fx statshemmeligheder. Her er der tale om personer, som under pres fra en besættelsesmagt, kunne risikere at røbe hemmeligheder. Derfor kunne det være nødvendigt at likvidere udvalgte personer, og det øvede man sig faktisk på. Hvor tæt kan man helt konkret komme på en af disse personer, og hvordan kommer man væk fra et gerningssted?

Angiveligt myrdes Palme under en øvelse af denne art. Specialtrænede soldater skulle simulere en likvidering ved, at en af dem kommer så tæt på Palme, at han kan lægge sin hånd på hans skulder. Men en lille gruppe medvirkende i øvelsen har planlagt, at det ikke skal være en øvelse. De vil slå til mod Palme.

Der er virkelig meget, som taler for, at dette kan være tilfældet. Mange vidner har set, at ministerens lejlighed var under observation i dagene op til mordet. På mordaftenen ser adskillige, at der færdes grupper af mænd med walkie-talkies i Stockholm, også meget tæt på biografen. Og to kvinder fortæller, at de kort efter drabet overværer tre mænd i løb, og den ene råber: ”Han skulle jo ikke dræbe ham!”, hvorefter de flygter i en sportsvogn. Politiet vender aldrig tilbage til de to kvinder, og da den ene af mange år senere får aktindsigt, kan hun se, at deres vidneudsagn er groft forvansket.

Ovenstående er kun et meget lille udpluk af Christiansens og Kirk Muffs argumenter for, at der var tale om en sammensværgelse. Bogen bygger på parrets forskning gennem seks år, som man har kunnet følge i Radio IIII’s ’Krimiland’ og i deres egen podcast ’Det hemmeligste af det hemmelige’.

Palme var elsket for sin kamp for verdensfreden, og han var hadet og mistænkt i stærkt højreorienterede kredse, der anså ham for at være en forræder. Med ´Murder Box’ har vi fået et veldokumenteret og rystende bud på, hvordan og hvorfor hans liv fik en så brutal afslutning.

Bogens forfattere udtrykker et håb om, at efterforskningen kan blive genoptaget, men foreløbig er alt lukket officielt ned. Sagen er opgivet på trods af, at de seneste undersøgelser faktisk har kigget på noget af det omfattende materiale, der ligger til grund for bogen.

Anders Christiansen og Christian Kirk Muff, Murder Box, Lindhardt og Ringhof, 304 sider, 2026