”Hvor heldig kan man være. Et sted i Mælkevejen, blandt stjerneskud og meteorer, balancerer vi på en lille kongeblå planet. Ivrigt suser kuglen gennem himmelrummet med over hundrede tusinde kilometer i timen for at nå rundt om solen. Den gør endda rejsen endnu mere fortryllende ved at jonglere med nat og dag som en sand verdensartist. (…) Det er ganske enkelt et mirakel, at vi ikke falder af undervejs.”

Og hvor heldig kan man være, at Annette Bjergfeldt har skrevet lige præcis Himlen over Kattesundet, som ovenstående citat stammer fra. Hun skriver intet mindre end magisk.

Denne gang er det den unge Sofia fra Kattesundet som vi skal møde. Hun bor med sin excentriske familie i en stor lejlighed i indre København, hvor den italienske far står i køkkenet, den kreative mor hugger i sten og resten af familien fylder lejligheden ud med hver deres store personligheder.

Vi er tilbage i 1910 og Sofia drømmer om at få en uddannelse og udføre nogle af alle de opfindelsesidéer, der boler op i hendes hoved. Men det er ikke nemt at være pige og have store ambitioner om at vinde Nobelprisen.

Det holder ikke Sofia tilbage og vi følger hende op igennem ungdommen og ind i voksenlivet. Igennem sorg og glæde og en krig der sætter sine spor. Sofia er en selvstændig kvinde, der finder stor styrke i fællesskabet med veninderne og familien og tænk hvis man kunne finde den der person, der giver bobler og konfetti og stjerneskud.

Annette Bjergfeldt skriver betagende og poetisk. Hun maler billeder med sine ord og jeg er helt vild med alt, hvad hun skriver. Vi kender hende fra Højsangen fra Palermovej og Mr Saitos rejsebiografog også denne gang begejstrer hun med sin fantastiske fortælling.

Annette Bjergfeldt, Himlen over Kattesundet, Modtryk, 400 sider, 2026