Joey Comeau: Malagash
Jeg gik ind til Malagash med én forventning – og kom ud med noget helt andet. Der er efterhånden skrevet mange bøger om sorg, og jeg søger dem ofte, måske for at forberede mig på de sorger, der uundgåeligt rammer en dag. Her var det præmissen, der fangede mig: historien om Sunday, der i ventesorgen beslutter sig for at optage sin døende far, så hun kan gøre ham til en computervirus og lade ham leve videre.
Det lyder som romanens omdrejningspunkt. Men ret hurtigt står det klart, at det ikke er her, tyngden ligger. Da jeg først accepterede, at Malagash handler mindre om selve virussen og mere om tiden op til farens død, folder der sig en langt mere stille og rørende fortælling ud. Det er i processen – i samtalerne, i hverdagen, i det usagte mellem familiemedlemmerne – at romanen finder sin styrke.
Fortalt i førsteperson kommer man helt tæt på Sunday. Det føles, som om man sidder i rummet med hende, mens hun betror sig om at optage farens samtaler i skjul. Det giver fortællingen en særlig nærhed. Samtidig gør barneperspektivet følelserne mere umiddelbare og ligetil; sorgen bliver ikke pakket ind, men mærkes direkte og uden filter.
Midt i det svære formår romanen at finde et lys. Det ligger i kærligheden mellem familiemedlemmerne, i deres måde at håndtere ventesorgen på og i de små forskydninger i relationerne. Særligt forholdet til broren træder tydeligere frem og bliver et af de steder, hvor fortællingen for alvor får tyngde og varme. Det gør at bogen føles let og smuk selvom det er et tung tema.
Romanen er på mange måder enkel, men det er en del af dens styrke. Den insisterer ikke på store armbevægelser, men bliver i det nære og genkendelige. Resultatet er et intimt og nuanceret indblik i en familie i sorg – og i særdeleshed i, hvordan børn forsøger at forstå og leve med en forestående død.
Malagash er en lille og stille, men samtidig stor, smuk og stærk læseoplevelse. Ikke helt den bog, jeg troede, jeg skulle læse – men en, jeg endte med at holde meget af.
Joey Comeau, Malagash, oversat af Hanne Arnold, forlaget Hoff & Poulsen, 162 sider, marts 2026
