// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Store begivenheder i verdenshistorien: Bombarder hovedkvarteret & Stalins død
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie, International Politik

Store begivenheder i verdenshistorien: Bombarder hovedkvarteret & Stalins død

Skrevet af den 9. maj 2026 – 05:23Ingen kommentarer

”Store begivenheder i verdenshistorien” er en ny serie fra Svane & Bilgrav, der tager livtag med udvalgte dramatiske og skelsættende begivenheder i verdenshistorien.

I de to første bind, som anmeldes samlet her, er fokus på nogle voldsomme år i Kinas historie, og Stalins død i 1953.

”Bombarder hovedkvarteret” af Kina-eksperten Linda Jaivin omhandler Den Store Proletariske Kulturrevolution, som Formand Mao rullede ud over Kina i 60’erne. Målet var dels at udrense kritikere og dem, som ikke levede stærkt nok for den kommunistiske ideologi. Det satte gang i et skånselsløst og barbarisk amokløb, hvor såkaldte kadrer, eller små hærenheder, gik bersærk i en voldsrus, der medførte næsten to millioner dødsfald. Desuden gik store dele af Kinas kulturarv tabt, idet templer, håndskrifter, statuer og kunst blev tilintetgjort i opgøret med den ikke-kommunistiske fortid.

Som bogen så udmærket viser, er Kulturrevolutionen ikke noget, man taler om i Kina i dag – begivenhederne kaster lange skygger ind i det moderne Kina.

I ”Stalins død” rettes blikket mod andre af de ulykker og mange tragedier, som kommunismen har påført verden. Her er fokus på diktatoren Stalin, der regerede Sovjetunionen i mere end 20 år.

Også her er der tale om omfattende udrensninger og en modernisering, som blev undergangen for millioner af mennesker. Dertil kommer 2. Verdenskrig, som efter en katastrofal start for Sovjetunionen endte med sejr, som stærkt medvirkede til helgengørelse af Stalin og hele den kult, der opstod omkring ham.

Hans død skabte enorm usikkerhed, da ingen havde turde markere sig som hans efterfølger, og omverdenen, inklusive USA vidste meget lidt om, hvad der foregik i den store nation.

Begge bøger trækker på forfattere med indgående viden om deres felt, og de formår at formidle denne viden på en fængende og pædagogisk måde. Så alt tegner til, at det bliver interessant at følge Svane & Bilgravs serie, og spændende at se hvad de vælger ud som de næste verdenshistoriske begivenheder.

Linda Jaivin: Bombarder hovedkvarteret. 129 sider.
Sheila Fitzpatrick: Stalins død. 121 sider.
Januar 2026, begge bøger er oversat af Kristoffer Kildelund

Der er lukket for kommentarer.