Please – læs den her fremragende, urovækkende og gribende roman, så vi kan tale om den. Det er nemlig sådan en bog, der råber på at blive talt om!

I et nutidsspor følger vi tre voksne brødre, der sammen kører ud til familiens ødegård i Sverige. Med sig har de deres mors aske. Hendes sidste ønske var, at asken skulle spredes ud over søen ved familiens ødegård. Den ødegård som ingen af brødrene har besøgt i tyve år. Nutidssporet starter sent en aften, og bevæger sig baglæns i et døgn tids. Man skal være vågen for at følge med i begivenhedernes rækkefølge.

I et fortidsspor, der heldigvis følger tiden fremad, er vi med de tre brødre som børn på ferie på familiens ødegård. Her svømmer de i søen, hører musik, læser tegneserier. Vi ved fra starten, at noget skete for tyve år siden, som er årsagen til, at ingen af brødrene siden har tilbragt ferier på ødegården. Men vi ved ikke, hvad der skete. Og det skaber en intens og til tider urovækkende og nervepirrende spænding! Forfatteren bruger greb fra krimigenren, men Overleverne er ikke en krimi.

Overleverne skildrer fremragende, at selvom vi er søskende, husker vi oplevelser, begivenheder og stemninger i barndommen vidt forskelligt. Måske fordi vi har forskellige aldre, når noget sker. Måske fordi vi har forskellige roller i søskendeflokken. Og måske bare fordi vi er forskellige individer med eget indre liv og følelser.

Tematisk er Overleverne en roman om at miste, om ikke at blive set, om erindring, om tavshed i familien og sidst men ikke mindst: om at begivenheder i barndommen påvirker langt ind i voksenlivet. Titlen er for øvrigt genial – hvad vil det egentlig sige at overleve?

Jeg sad lammet i sofaen over romanens sidste sider. Forfatteren formår at holde sin læser fanget til de allersidste brikker falder på plads og når der sker, ændres motivet på puslespillet. Romanen får mine varmeste anbefalinger!

Alex Schulman, Overleverne, Lindhardt og Ringhof, April 2021, På dansk ved Charlotte A.E. Glahn, 287 sider.