Riget i midten er et fascinerende land, med en vild historie. På bare én generation er det gået fra kulturrevolution og Maos lille røde til rollen som vækstmotor for verdensøkonomien og stormagt med supermagtsambitioner. Ingen af delene har været uden omkostninger, hverken Kulturrevolutionens vanvittighed eller den nyere, særligt kinesiske variant af markedsøkonomi: Kapitalisme med et kommunistisk ansigt. Hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt Kina har lagt undertrykkelsen bag sig, så kan man bare åbne for nyhedsudsendelserne og følge med i, hvad der foregår i Hong Kong lige nu.

Eller også kan man åbne Yu Huas utrolig velskrevne essays, og få indsigt i udviklingen i Kina gennem de sidste 30 år. Hvert essey tager udgangspunkt i ét ord – f.eks. Folket, Revolution eller Kopi – og med det ord og eksempler fra sit eget liv giver Yu Hua en kras kritik af Kina af i dag, og ikke mindst hans barndoms Kina under kulturrevolutionen. Det med i dag skal man tage med et gran salt, for Kina i ti ord er egentlig skrevet i 2009, men det gør ikke spor: det er absolut værd at læse også i dag!

Kinesisk økonomi kan opvise imponerende vækstrater (eller kunne, Trumps handelskrig har kostet dyrt ligesom tempoet er gået lidt af de senere år), men bag vækstraterne gemmer der sig et brutalt styre bygget på korruption og total mangel på respekt for menneskerettigheder. Vel er der sket forbedringer siden dengang rødgardisterne krævede selvkritik af alt og alle, og hvor folk ved et uheld kunne finde sig selv med et skilt om halsen og en lynafsagt dødsdom, der blev eksekveret med det samme. Men kradser man lidt i den pæne facade vælter skandalerne frem, og regimet udvikler til stadighed nye måder at undertrykke sit folk på.

Yu Hau har en skarp, men også kærlig pen over for sit fædreland. Han fortæller om sin egen opvækst, hvor han som ung arbejdede som barfodstandlæge (!) før han blev forfatter, og alle historierne tjener til at sætte udviklingen i perspektiv og folde Kina ud for læseren. Jeg blev klogere undervejs, og selvom Kina i ti ord undervejs er noget barsk, er det også en interessant og Yu haus flydende (og veloversatte) pen gør den let at læse. Kina er trådt ind på den internationale arena, og intet tyder på at de har tænkt sig at forlade den igen. Derfor vil mange have brug for den indsigt i Kina og kinesisk historier og dermed selvforståelse, som man får af at læse Kina i ti år.

Kina i ti ord mit første bekendtskab med Yu Hua, men det bliver ikke det sidste. Det er en meget interessant stemme, og et forfatterskab jeg bliver nødt til at læse mere af!

På bloggen er af samme forfatter anmeldt Den syvende dag og At leve.

Yu Hua: Kina i ti ord. 259 sider, Klim. Oversat af Anna Wedell-Wedellsborg, 2019