Lars Thomassen: Alfabetserien G – Den der graver en grav
En gang imellem vælger mennesker en løsning, der er lidt lettere, end den optimale. Det er ikke altid godt. Det er heller ikke altid, at resultatet bliver det samme. Men i nogle tilfælde kan det være den løsning, der nu engang virker for dig – og så træffer du den. Før denne anmeldelse stod jeg med et luksusproblem. Jeg skulle til Rom med min hustru og vidste derfor, at jeg ville bruge længere tid end normalt på anmeldelsen. Derfor fandt jeg bogen som lydbog og lyttede til den. Det var både en god idé og en dårlig idé.Lad os starte med det dårlige for at få det ud af verden.
Når du lytter til en professionel oplæsning, bliver du også opmærksom på ting som rytme og tempo. Og jo længere oplæsningen af ”Den der graver en grav” skred frem, lagde jeg mærke til især én bestemt ting, der gik igen og igen og … ja … igen. Det var i skrivestilen, hvor Thomassen nok omkring hundrede gange i løbet af bogen benyttede sig af en særlig måde at præsentere en ny situation på. Han skrev: ”Det var XXXX. Ikke YYYY. Ikke ZZZZ.” Det er en interessant lille teknik, der er god til at bryde sproget op. Men jeg kan konstatere, at da jeg havde hørt det for tyvende gang, så begyndte jeg at lægge mærke til og at blive irriteret. Og så tager det fokus fra alt det andet i bogen, som er så fremragende.
Og lad mig så komme til den del. For her er nok at gribe fat. Og lad mig begynde med handlingen, hvor det let umage makkerpar i politiets særlige rejseafdeling RET, Iben Brahms og Asger Hartvig er tilbage og står over for en vanvittig grusom sag.
En mand er fundet myrdet og torteret. Hans kønsdele er skåret af og lagt på hans mave, og hans øjne er gravet ud med en ske. Og mens Asger og Iben og deres kolleger kæmper for at finde gerningsmanden, så sker det igen. Og snart skal de opdage, at mordene trækker flere tråde langt tilbage i historien.
Af alle de voldsomme handlinger, Thomassen har præsenteret os for, så synes denne at være den mest brutale. Men den er samtidig fængslende og holdt mig fast i et jerngreb. Jeg ville hele tiden ville, hvad der nu ville ske. Og kan du fange dine læsere sådan, så er du som forfatter nået rigtig langt.
Og misforstå mig ikke. Thomassen skruer en fabelagtig historie sammen, og han skriver rigtig godt. Men alle forfattere har nogle små vaner eller ’darlings’, de skal kaste fra sig. For Thomassen gælder det den, jeg har indledt denne anmeldelse med. Til gengæld må han meget gerne fortsætte sin serie om Iben og Asger og deres fantastiske kolleger. Og det ved jeg, han gør. Og det glæder jeg mig over.
Lars Thomassen: ”Alfabetserien G – Den der graver en grav”, Forlaget Falco, 416 sider, udkom december, 2025
Læs også:
Lars Thomassen: Alfabetserien H – Jorden er fordærvet
