At leve udkom på originalsprog i 1993 og blev året efter filmatiseret af Zhang Yimou. Filmen var så kontroversiel i Kina, at den blev forbudt og Zhang fik forbud mod at lave film i to år. Utroligt når man tænker på, at det blot er historien om en forfatter, der ved et tilfælde render ind i en gammel mand, som har en historie at fortælle.

At leve er et fantastisk billede på Kina i årene op til og efter den kinesiske kulturrevolution. Hungersnød, propaganda og hvad det kinesiske folk ellers måtte gennemleve er beskrevet så klart, at det er som at være der selv. Alle forfærdelighederne er fortalt med så underspillet en humor, at det ikke er til at vide, om man skal græde eller le.

Fugui er født før den kinesiske revolution og er slet og ret usympatisk og hensynsløs. Han ødsler familiens penge væk og er sin kone utro. Da alle pengene er spillet, horet og drukket op, prøver han sig angrende med et simpelt bondeliv. Det er en prøvelse for Fugui, men han skal endnu mere igennem, før han finder sin endelige plads i livet.

Hvis du er til bøger som Alkymisten af Paulo Coelho, vil Yu Huas bøger helt sikkert falde i din smag. Hvor Alkymisten dog gav mig en følelse af at alt godt kan ske, gav At leve mig mere en følelse af elendighed. En forkælet rigmandssøn, der ender sit liv som en fattig mand med en ko. Det kan siges at være noget af en deroute.

Yu Hua skriver betagende om ærgerrighed og ydmyghed, tilsat en god portion humor. På dansk udkom i august den fremragende roman Den syvende dag af samme forfatter, som vi naturligvis også har anmeldt.

Yu Hua: At leve, Forlaget Klim, 231 sider, oktober 2016