Norske Kjersti Annesdatter Skomsvold debuterede med den lille roman Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg om en ældre dames livs sidste kapitler. En roman jeg var meget glad for og roste. Nu har hun skrevet en roman fra den anden ende af livet, nemlig om når et barn kommer til verden, deraf titlen Barnet.

Om ubetinget kærlighed til det nyfødte barn. Om frygten og angsten over alt det der kan ske. Om det uoverskueligt store ved at blive nogens mor. Følelsen er så genkendelig!

“Det blev morgen, hverken barnet eller jeg havde noget skjold mod verden…”

Enkelt og helt utroligt fin. Bør læses langsomt med rolig vejrtrækning, så man får hver eneste sætning med. Får smagt på både tonen og indholdet.

Og videre skriver hun: “Da jeg kom hjem, lå jeg vågen og græd over det traume jeg havde været igennem, må man kalde noget man selv har valgt et traume? Hvis det ikke var et traume, så var det i hvert fald håbløst og hjælpeløst. Men jeg kunne ikke ligge sådan særlig længe, for så var der en anden der også græd, en der havde brug for mig.” Livet før og livet efter at blive nogens mor er så forskelligt. Man får på den ene side den helt store betingelsesløse kærlighed, men man får også afhængighed, krav, afbrudt nattesøvn, frygt, bekymring og angsten med.

Om det er tung læsning? Nej, for den praktiske virkelighed og varmen og humoren lurer lige under overfladen, som her: “Jeg skal spise morgenmad, og jeg tager dig ud af bæreselen så du ikke får brødkrummer og syltetøj i håret” eller her “På et øjeblik var smerterne væk, som en ballon der forsvinder ud af en barnehånd og op i skyerne.” Tænk at sætte smerter og balloner i samme sætning med så poetisk et resultat.

Romanen rummer virkelig fine beskrivelser af det at blive mor, jeg kunne så nemt spejle mig i bekymringen, den manglende søvn, kærligheden. Senere i romanen møder vi tante Edel, en gammel tante, som snart skal bort. Kontrasten er stor og enkel. På ene side har vi livet, det lille barn, starten, lyset. Og på den anden side har vi Edel, alderdommen, døden, mørket, det at skulle herfra. Det giver så fin mening, at vi hilser på Edel.

“Barnet” er dog også en fortælling om sygdom, om at miste, om kærlighed og om sorg. Og der er reflektioner om at skrive. Det er virkelig godt, jeg er meget begejstret! En klog bog om at være menneske!

Læs også gerne vores anmeldelse af romanen 33 af Kjersti Annesdatter Skomsvold.

Kjersti Annesdatter Skomsvold, Barnet, April 2019, På dansk ved Karen Fastrup, 112 sider, Forlaget Grif.