Bogens forfatter kender sit emne indefra, da han arbejdede som praktikant på Radio24syv og som vært på et kulturprogram. Stationen blev jo en gigantsucces, og blev set som en fornyer i branchen. Men den var også kontroversiel og så provokerende, at den fik mange fjender. Og da sendetilladelserne skulle fornys, fik den afslag og måtte lukke ned.

Dette martyrium har sikkert medvirket til radioens eftermæle. Om Kristoffer Linds roman også får betydning for eftermælet, må tiden vise. Men klart er det, at der er tale om en nøgleroman i helt klassisk forstand, med genkendelige personer, og forfatteren som hovedperson i et forløb, der i høj grad ligner det, Radio24syv var igennem.

Er det interessant at læse om fester, heftig druk, narko, lidt gramsen på de yngre kvinder, bagvaskelse, karrieresult etc på en radiostation iklædt en fiktiv ramme? Ja, faktisk. Langt hen ad vejen fungerer romanen rigtig godt.

Der er fint tempo på, man får en klar oplevelse af intensiteten, og hvordan der hele tiden er noget på spil i det heftige nyhedsflow, der præger vores medielandskab. Og hovedpersonen, forfatterens alter ego, gennemgår en interessant udvikling i sin iver efter at klare sig og blive en medieperson. Han bliver rå, hans moral bliver lidt vel fleksibel, og man sidder gennem hele forløbet med en oplevelse af autenticitet.

Desværre går luften lidt af ballonen i bogens sidste del, da radiostationens lukning nærmer sig. Her skal der findes nye job til ledere, der er hurlumhej omkring udbudsmateriale, og så er der frygten for at være en af dem, som ikke kan blive i medieverdenen. Det er nok mest interessant, hvis man har været tættere på stationen og dens ansatte end den almindelige læser må formodes at have været.

Og hvad er det for noget pjat med navnene. En hedder Octavian, en anden Appelblat, og så er der Dina Ina og sågar to programchefer ved navn Chip og Chap. Er forfatteren nervøs ved et eventuelt søgsmål fra tidligere kolleger, der føler sig genkendeligt beskrevet og udleveret i romanen?

På trods af de nævnte svagheder er ”Døgnet” bestemt læseværdig, hvis man har lyst til at få et indblik i, hvad der mon foregik på denne opdigtede radiostation – der har markant slægtskab med en nu hedengangen anden radiostation.

Kristoffer Lind, Døgnet, Grønningen 1, 220 sider, April 2026