Harry Hole er nok den moderne skandinaviske krimis hårdest ramte antihelt. Her er ingen grå hverdag med uldne sweatre, men derimod en hårdslående, arret og delvist afvænnet alkoholiseret eks-politimand.

Den kompromisløse Harry Hole er samtidig vores opdaterede nordiske bud på Raymond Chandlers klassiske detektiv Philip Marlowe. Og det siger en del om Jo Nesbøs talent, at han både er i stand til at trække på klassikerne samtidig med at Harry Hole er solidt plantet i nutidens Oslo (dog før sprængningen i regeringskvarteret og masakren på Utøya).

Efter begivenhederne i Panserhjerte er Harry vendt tilbage til Hong Kong, er blevet tørlagt, har fået styr på sin spillegæld og arbejder som pengeopkræver for en kinesisk pengemand.

Ingenting kan få ham tilbage til Norge. Eller rettere næsten ingenting. For Oleg, den dreng som Harry altid har følt han svigtede på grund af sin alkoholisme og sit job, står anklaget for et narkomord.

Desværre ser sagen oplagt ud og Olegs manglende samarbejdsvilje gør ikke arbejdet nemmere. Men som altid med Jo Nesbø er der få ting der er, som de giver sig ud for at være. Og snart er Harry på én gang både jægeren og byttet i Oslos narkomiljø.

Genfærd er kort sagt en dyster krimi hvor man fornemmer hvordan narkoen, volden og afstumpetheden langsomt trækker historien og Harry mod en uafvendelig og mørk slutning. Det virker som en kamp Harry denne gang ikke kan vinde uanset hvor meget han kæmper mod egne og andres dæmoner.

Det er med andre ord en rigtig god krimioplevelse og en klassisk Jo Nesbø hvor du lige så lidt kan slippe bogen, som Harry Hole kan slippe en sag.

Det vil dog være en fordel at have læst en række af de forgående Harry Hole bøger inden du kaster dig ud i genfærd. Se også Bogbloggers anmeldelse af forgængeren Panserhjerte her.

Jo Nesbø, Genfærd, Modtryk, Oktober 2011, 456 sider, Oversat af Allan Hilton Andersen.