Thomas Helle: Fortidens masker
Nu skal du holde tungen lige i munden. Ikke kun på grund af den hæsblæsende handling men også på grund af et ret omfattende men realistisk persongalleri. Her får du en krimi i bedste danske stil med overdrevne makabre mord og nogle vanvittigt onde mennesker. Glæd dig.
Vi befinder os i områderne ved Aarhus og Vejle. Det kan jeg godt lide, for der går ofte meget københavneri i store krimier. Jeg kender selv begge områder godt, og troværdigheden er i top på den front.
Vi starter med at være med til et brutalt mord i en mose. Herefter er vi vidne til en kidnapning af den unge Isabelle Munkholm, der aldrig når hjem efter en bytur i Aarhus. Vores hovedperson er politiets efterforsker Kate Harrildsgård, der meget snart opdager, at disse to begivenheder kun er begyndelsen på en sag, der bringer hende til de højere sociale lag omkring Vejle.
Thomas Helle skriver godt og indlevende. Det er tydeligt, at hans egen fortid som politimand har en meget positiv afsmitning på at skabe troværdighed, når især politiarbejdet er beskrevet. Skal jeg nævne et enkelt sted, hvor kæden hopper lidt af for mig, så er det hos ’de onde’. De er så onde og grusomme, at vi i virkeligheden nok kun kender dem fra få steder i historien. Det gælder både gerningsmænd og politikere. Okay, det gør det let af afsky dem, men det betyder også, at det er en anelse svært for mig at tage dem seriøst. Jeg har simpelthen svært ved at tro på dem som personer.
Når det er sagt, så er der et stærkt persongalleri på ’den normale side’, der er virkelig godt beskrevet og herligt fejlbarlige i deres almindelighed og stræben efter at komme ud af den tilstand. Fabelagtigt. Og vi får derigennem noget helt fremragende og naturlig dialog. Der er ikke mange forfatter, der tør slutte et afsnit med ordet ’Shit!’. Men hvor mange gange er det ikke netop det, vi selv oplever herude i den virkelige verden?
Skal vi lige dvæle lidt ved hovedpersonen Kate Harrildsgård, så er hun virkelig et stærkt bekendtskab. Hun er hverken tidligere elitesoldat eller en enspænder med et alvorligt alkoholproblem. Hun er efterforsker i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aarhus, og hun arbejder sig metodisk og realistisk frem gennem sagen. Faktisk tager hun ikke engang sagen særlig alvorligt i begyndelsen. Samtidig forsøger hun at passe på sig selv og holde sig i form. Det klæder karakteren. Og det kunne sagtens være en hovedperson, Thomas Helle bygger videre på i kommende bøger.
Den tur, vi kommer på med Harrildsgård, der kommer tættere og tættere på en opklaring, før hun banker ind i en meget overraskende afslutning, er virkelig forrygende. Til tider var det direkte svært at lægge bogen fra mig. Og når jeg sidder med en krimi, så beder jeg faktisk ikke om så meget mere end det.
I øvrigt kan jeg meget let se de vilde scener for mit indre blik, så skulle de finde på at lave en film på baggrund af ”Fortidens masker”, så hører de ikke et ondt ord fra min side.
Thomas Helle, Fortidens masker, Brændpunkt, 478 sider, udkom maj, 2026
Læs også:
Claus Lohman: Over grænsen
