Zaren er kommet på plejehjem, og da sønnen Darko ikke længere kan magte opgaven at passe og besøge sin mere og mere dement ramte far, hidkalder han sin bror Stefan, som for mange år siden forlod Danmark og familien, da deres fælles serbiske historie var for hård at bære på.

På plejehjemmet sidder Zaren bare som en anden hængeplante. Han er gået ind i sig selv, og til stor frustration for Darko og Stefan kan man ikke længere føre en samtale med ham. Det eneste, man kan, er at spille vendespil, hvilke også skulle være godt for den dementes hukommelse. En dag ændrer Stefan dog på kortene således, at det nu er billeder af hvem, og hvad der skete under Balkankrigen. Stefan må sande, at det er vigtigt for ham at få indsigt og viden om deres fælles fortid. Hvad er det, de kommer af?

Dette sætter gang i en lavine af hændelser, da Zaren pludselig åbner for fortællinger om overlevelse, mord og konflikt i datiden. Det bliver så voldsomt, at Zaren ikke længere kan være på plejehjemmet, da han kommer med de værste udsagn, og de andre beboere bliver bange for ham. Så sønnerne må tage ham med hjem i den lille lejlighed, hvor Darko bor med sin kæreste og to døtre. Huskespillet er nu gået i gang, og det er ikke småting, som dukker op til sandhedens overflade.

Samtidigt er der en masse problematikker på hjemmefronten, hvor den ældste datter påberåber sig sit muslimske ophav, samtidig med at Darkos kone bare gerne vil have familielivet til at køre, men hvor den yngste datter pludselig overtager nogle af Zarens udtalelser og fremkommer med dem i børnehaven.

Om familien bliver helbredt eller forbliver ødelagt, efter at alle sandheder er kommet på bordet, hvor alt det usagte, nu er blevet sagt, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige, at Huskespil er en vigtig roman at læse. Den giver nye indsigter i forholdet til indvandrerne, som kommer til Danmark, da vi får et indblik i, hvad de bærer på, og hvilke ødelagte sjæle de også kan være. Samtidig med den fiktive fortælling giver forfatteren undervejs information og tanker om, hvad der skete under Balkankrigen og i dens efterdønninger.

Huskespil er en virkelig anbefalelsesværdig roman, og for en som selv var ung i de glade, festlige og ubekymrede 90’ere, gav Huskespil virkelig stof til eftertanke, – også i forhold til, hvad det er for en verden vi lever i i dag. Hvem har magten, hvilke værdier er vigtige, og hvilke tager vi måske lidt for meget som en selvfølge? Hvem husker hvad, ja spillet om sandheden og hukommelsen er sat ind!

Aleksa Okanovic, Huskespil, Gyldendal, 2026, 328 sider.