Jan Ove Ekeberg: Barbarerne fra nord
Jeg kan godt være en vanskelig ‘kunde’, når jeg skal anmelde bøger. Den ene dag kan jeg være irriteret over manglende kontekst til en handling. Den næste brokker jeg mig over for mange ligegyldige detaljer. Jan Ove Ekeberg formår I “Barbarerne fra nord” at ramme det, der for mig er den absolut perfekte balance.
Vi befinder os i begyndelsen af 300-tallet, længe før vikingerne blev et mytisk symbol. Her følger vi tre skæbner: Nithijo fra Avaldsnes, Gaois fra Jylland og shamandatteren Urd fra Øland. De er hver især bundet til deres egne stammer, traditioner og guder, men mødes i en tid, hvor Romerriget vakler, og nordboerne begynder at bevæge sig sydpå. Det er en fortælling om overlevelse, magt og tro, men også om søgen efter identitet i en verden, der endnu ikke har fået navn.
Ekeberg skriver med et historisk nærvær, der føles ægte uden at blive støvet. Han trækker tydeligt på sin research, men det mærkes aldrig som et foredrag. Det er snarere en levende genoplivning af en tid, hvor is, blod og ild var daglige realiteter. De arkæologiske spor og mytologiske tråde flettes naturligt ind i handlingen, så læseren får fornemmelsen af at stå midt i en fortid, der stadig er i bevægelse.
Bogens store styrke ligger i dens atmosfære. Jeg kan mærke kulden fra havet, røgen fra bålene, jernet mod skjoldene. Og så er der Urd. En kvindeskikkelse, der ikke er til for at skabe romantik, men for at udfordre de mandlige figurer og give fortællingen sjæl. Hun bærer på et blik for det, der ligger uden for kampens støv – det åndelige, det usynlige. Ekeberg giver gennem hende romanen en dybere dimension, hvor det er som om, at magt og tro bliver to sider af samme mønt.
Ekeberg skaber en flot balancere mellem det episke og det intime. De store slag præsenteres, aom var de episke film, mens de stille passager mellem personerne giver os plads til at føle både tvivl, længsel og frygt. Det gør romanen både voldsom og menneskelig. Enkelte steder mister jeg lidt orienteringen mellem de mange navne og steder, men det er små skår i en ellers stærk fortælling. Et par gode, detaljerede kort ville have gjort underværker og kunne have afhjulpet denne følelse.
“Barbarerne fra nord” er første bind i en ny serie, og jeg kan mærke, at Ekeberg her bygger et rigtig stærkt fundament. Han har blik for detaljen og tør lade handlingen trække vejret. Det er historisk fiktion, når den er bedst – troværdig, sanselig og med et glimt af noget større bag ordene.
For den læser, der holder af både arkaisk stof og moderne rytme, er “Barbarerne fra nord”s en sjælden gave: en rejse tilbage til en glemt tidsalder, hvor nordboerne endnu ikke var vikinger, men mennesker på vej mod at blive det.
Jan Ove Ekeberg: ”Barbarerne fra nord”, Politikens Forlag, 416 sider, på dansk ved Mai Odgaard Petersen, udkom september, 2025
Læs også:
Jan Ove Ekeberg: Den sidste vikingekonge
