En mand findes brutalt myrdet for foden af Istedløven i Flensborg. Det bliver afsættet til, at specialenheden i grænselandet med Vibeke Boisen og Rasmus Nyborg i spidsen igen skal samles i Padborg. Nu går den vilde jagt for at finde morderen, og desværre blusser gamle traumer fra en betændt besættelsestid op til overfladen, og det tysk-danske samarbejde og forhold sættes på prøve.

Det viser sig, at manden, som blev dræbt for foden af Istedløven, var en markant figur i det dansk-tyske mindretal, og dertil havde han også stærke holdninger til den danske regerings flygtningepolitik. I forbindelse med efterforskningen bringes efterforskerne til Oksbøl, og her får de sammen med læseren et indblik i de forhold, som udspillede sig i flygtningelejren i Oksbøl efter Anden Verdenskrig. Hemmeligheder, familieforhold og en mørk og dyster fortid dukker op til overfladen, og det er ikke alle, som er glade for, at der rodes op i det på ny. Men stille og roligt kommer skeletterne ud af skabet, og alt er ikke, som det nødvendigvis ser ud til på overfladen.

Efterforsker Vibeke Boisen bliver meget påvirket af efterforskningen, da det ribber op i hendes egen historie, hvor hun var børnehjems – og plejebarn, inden hun kom til at bo hos Werner og Elke. Rasmus Nygaard er stadig i gang med at slikke sårene efter tabet af sønnen og bruddet med konen, og de to meget forskellige politifolk holder hinanden oppe, om end de er som ebbe og flod. Den tyske og den danske tilgang og mentalitet har det nogle gange med at slå gnister, når de mødes.

Endnu engang var jeg godt underholdt, og det er altid sjovt at læse en historie, som finder sted i ens baghave. Der er vitterligt meget at hente i det gods, som er her i grænselandet, hvor grænsedragningen er sket i forholdsvis fordragelighed, men hvor hver familie gemmer på masser af historier, og nogle mere gruopvækkende end andre. I denne krimi får vi også et indblik i en mørk plet i Danmarkshistorien, hvor tyske flygtningebørn ikke er blevet behandlet særlig pænt. Man fatter sympati for de to efterforskere, og deres indbyrdes drive og forhold er på mange måder det, som driver den gode historie frem.

Nu venter sidste bog i serien om Grænsemordene, og jeg glæder mig til at møde Vibeke og Rasmus igen, hvor jeg håber, de kan finde en accept af deres nuværende livssituation.

Bogen læste sig selv og er oplagt til turen på stranden eller i sommerhuset.

Anette Hinrichs, Grænsemordene 2 – Mord i grænselandet, oversat/bearbejdet af Lars Onslev, Nuanxed, Cicero-Gyldendal, 2026, 323 sider.