Harald er bare en stor dreng, da hans storebror kong Olav (den hellige) i vikingetidens slutning må flygte fra sit norske kongerige. I brorens fravær er den før så mægtige familie pludselig meget udsat, for gården er rig, søsteren er smuk og fjenderne er mange.

Det unge brushoved Harald må også flygte fra gården, og bliver oplært i krigskunst af en erfaren viking med kun en hånd. Han skal gruelig meget igennem i sin oplæring, før han kan slutte sig til sin bror og deltage i forsøget på genvinde Norge.

Harald er ikke voldsomt optaget af religion, men det er der mange andre der er. Kristendommen er ved at få overtaget, og de gamle guder viger for de nye. Det skaber splid mellem gamle venner, men det gør danskerkongen Knud (den store) også, for det er ham der har føjet Norge til sit Nordsø-imperium, og de norske stormænd deler sig ikke efter nationalitet, men efter hvem der vil tilbyde dem mest jord og titler – og efter gammelt nag.

Den sidste vikingekonge er en hurtig læst, dramatisk roman om vikingetidens sidste år. Den er ikke helt så rå og ikke så mandehørmende som f.eks. Gulløvs Palnatoke-bøger eller Cornwells Uhtred-saga, og om man synes det er godt er nok en smagssag. Jeg synes måske, det bliver en anelse ferskt. Harald lægger ud med at være lidt uoriginal – det unge brushoved af fin familie, der hele tiden kommer i problemer fordi han ikke kan holde mund er ligesom set ret før i genren – men han vokser med opgaven, og det må vi håbe personkarakteristikken også gør.

For mig er det spændende, at den omhandler norsk historie – som jeg ikke er så kendt med – fordi jeg ikke kender udfaldet af mange af de historiske begivenheder – f.eks. vidste jeg ikke, hvem der vandt det afgørende slag ved Stiklested, og det giver et ekstra spændingselement, som jeg ikke tror en norsk læser har.

Det er første del af en trilogi, og derfor er slutningen også et oplæg til næste bind og ikke en selvstændig afslutning, men det er også ok – bare de næste bind så også kommer.

Jan Ove Ekeberg: Den sidste vikingekonge. Cicero, 2017. 335 sider, oversat af Rolf Stavnem.