Kejser Hadrian regerede det romerske rige fra år 117-138. Det var i denne periode, at Rom konsoliderede sin position som stormagt. Efter år med voldsom ekspansion og erobringer var det Hadrians ambition at styrke de bestående grænser og skabe fred. De mange kampe og uroligheder i kolonierne kostede for store ressourcer. Ambitionen blev indfriet, og derfor regnes Hadrian i dag som en af de mest succesrige regenter i Romerriget. Anthony Everitts biografi er den første komplette beskrivelse af kejserens vej til magten, om hans opvækst, ungdom og voksenliv.

Kejser Hadrian er en interessant figur, også selv om man ikke lige er bidt af oldtiden. Han var en sammensat natur, der ved siden af sin politiske og militære karriere dyrkede musik, poesi, filosofi, jagt og ikke mindst arkitektur. Hadrian efterlod sig en række konkrete vidnesbyrd, der siger noget om hans farverige karakter. Der er de berømte mure, som viste omverdenen, hvor Romerrigets grænser lå. I nærheden af Newcastle kan man stadig se rester af en af disse mure. Der er prægtige villaer, samt Pantheon og Engelsborg i Rom.

Det lå ikke lige for, at Hadrian skulle blive en central figur i Romerrigets historie. Han kom til Rom som forældreløs og blev myndling hos en mand af betydning. Herfra kæmpede han sig op til den absolutte top, og det lykkedes ham at reorganisere hæren og hele det politiske apparat.

Bogen giver et fint indblik i Hadrians karakter og spændende liv. Samtidig får man indsigt i det romerske samfunds opbygning. Men der er mange detaljer og navne at holde styr på. For mig er dette en svaghed ved bogen. Everitt sætter sig mellem to stole. Han vil både give en populær beskrivelse af kejser Hadrians liv, og samtidig formidle stof og detaljer for historikeren, der har et vist forhåndskendskab og er vant til at navigere rundt i faglitteratur om emnet.

Anthony Everitt, Kejser Hadrian og Roms triumf, Nyt Nordisk Forlag, 416 sider, oversættelse Alexander Meinertz.