Dorthe Nors: Spænd
Forskydninger i maskinrummet.
Dorthe Nors nye roman Spænd lader sig ikke sådan lige anmelde. Jeg var længe om at læse den, selvom jeg var svært begejstret. Spænd er en kompakt roman, ikke sådan en, man lige skimmer, mens man rører en dej sammen.
Sproget er i en klasse for sig. Opfindsomt og originalt. Jeg læste højt for min mand flere gange i ren glæde.
Her er hovedpersonen Gunn kørt fra motorvejen og ind på en tankstation. “Siden trykkede hun sig til kaffe.” Man kan se det for sig. Automaten med kaffe. At trykke sig til kaffe. Og lidt længere nede på samme side: …”mens hun forestillede sig, hvor de andre rastende var på vej hen…”. Rastende. Folk der er kørt ind på en rasteplads. Genialt ik? Den slags sproglige finurligheder er der masser af.
Og hvem er Gunn så? Gunn Haven er en voksen kvinde. I det lille landsamfund hun er flyttet til, kalder de hende professoren. Hun er forsker og optaget af gammaglimt og det tidlige univers. Vi hører om lysstyrker, bølgelængder, galakser og alt muligt andet om universet, som til tider gør læsningen teknisk og svær og kedelig må jeg indrømme. Men det er en verden Gunn forstår sig på. Det gør læseren ikke – og jeg tror det er med vilje. Gunn er noget særligt.
Til gengæld forstår hun sig ikke ret godt på alt det mellem mennesker. “…Gunn havde intet begreb om, hvornår det var kutyme, at man maste sig ind af andres døre og krævede kaffe uden forudgående invitation. Det var noget nær umuligt for en tilflytter at finde rundt i.” I hvert fald svært for Gunn at finde rundt i.
Hun gerne passe sig selv og koncentrere sig om sit arbejde, det troede hun var muligt ude på landet. Men naboerne trænger sig på, og flere af dem vokser på hende. Dukker op. Vil ind i huset. Der er dog også en enkelt hun nærmest melder krig mod.
Spænd er en roman om afstande og grænser. Om hvor man må gå i landskabet. Og ikke må! Og om grænser mellem mennesker. Det er en utrolig klog roman med mange betragtninger. Der er for eksempel en beskrivelse af elever på en efterskole, hvor meget de efterstræber at ligne hinanden. Jeg har en søn på efterskole og det er spot on!
Det er også en roman om følelsen af at være alene, om ikke at ville have børn og samtidig gerne ville være der for unge mennesker, der som Gunn er optaget af naturvidenskab. Det er roman som den rette læser vil knuselske, men som ikke er for alle. Spænd kræver noget af sin læser.
Vi har tidligere anmeldt novellesamlingen Kort over Canada, Det var så den vinter, Spejl, skulder, blink og En linje i verden.
Dorthe Nors (f. 1970) har vundet flere priser, er oversat til 25 sprog og har opnået bred international anerkendelse.
Dorthe Nors, Spænd, Gutkind, Januar 2025, 319 sider.