Sonia og Sunny er to indiske unge der uafhængigt af hinanden tager i 90’erne til USA for at studere. Det er opsvingets tid, dengang Amerika stadig var det lysende håb for øvre middelklasse i store dele af verden. Men emigrationen har sin pris.

Det er ensomt at studere i det fremmede, og det kan være svært at komme ind på livet af sit nye land. Både formelt – opholdstilladelse, arbejdstilladelse og alt det der – men også kulturelt og følelsesmæssigt. Erfaringerne er anderledes. Vejret er anderledes. Arbejde, ungdomsliv, drømme og ikke mindst kærlighedslivet leves anderledes.

Sonia og Sunnys forældre forsøger i bedste mening og på traditionel indisk vis at bringe dem sammen i et arrangeret ægteskab. Det virker så logisk for familierne, at de to unge der begge bor i USA skal finde sammen. Men Sonia og Sunny er blevet for amerikanske til at acceptere forældrenes indblanding, men er alligevel for indiske til at de kan finde sig til rette alene.

De mødes flere år senere tilfældigt i et tog i Indien, og her flettes deres historier rigtig sammen. Inden da har Desais roman været langt omkring, både i temaer, persongalleri og såmænd også geografisk. Nok også for langt omkring, hvis jeg skal være ærlig, for det stritter i mange retninger, og Desai sparer ikke på ordene, antallet af personer, store og små begivenheder eller for den sags skyld detaljerne i Sonia og Sunny.

Dermed drukner de store temaer om fremmedgørelse, klasseforhold, fremvæksten af det moderne Indien og selvfølgelig emigrantlivet i små detaljer og sidehistorier, og den meget lange roman bliver også for lang og ufokuseret.

Kiran Desai: Sonia og Sunny. 816 sider, Lindhardt og Ringhof. Oversat af Thomas Harder, udkommer 19. august 2026