“Det sted du kommer fra, kan du aldrig vende tilbage til. Det findes ikke længere, og du er selv blevet en anden.”

“En linje i verden” er en af de bedste bøger, jeg længe har læst, eller rettere indtaget, og spejlet mig i, og glædet mig over. I blændende smukke ord og billeder beskriver forfatteren Dorthe Nors og fotografen Henrik Saxgren deres linje i verden, som er den kystlinje, der strækker sig fra Skagen til Huisduinen i Holland.

“En kystlinje på omtrent tusind kilometer (…) Linjen har været en del af mig siden begyndelsen. Dels fysisk, men også på store landkort i klasselokalet, i fjernsynet, i mine forældres færdselskort i bilen. Set i sammenhæng med det øvrige land ligner den en dorsk jyde med noller hue og stor næse i østlig retning (….), men jeg tegner en enkelt streg ved at følge den linje, jeg aner. Så er den der: sig selv, og jeg vil møde den. For se, den bevæger sig, linjen. Den danser som en dervish”.

Det er både en bog om tilhørsforhold og om at møde naturen som menneske. Og så er det også et stykke fremragende Danmarkshistorie. Mesterligt formidler værket nemlig mennesket, landskabet og erindringer fra hovedlandets Vestkyst, som i bogen bliver netop den linje, der forbinder landskab, folk og historie. Det er så autentisk og gribende, at vi kan mærke både sindelag og stemninger.

I bogens 15 essays beskriver Nors, som tæller blandt en af mine absolutte yndlingsforfattere, denne særlige linje, der forbinder mennesker på tværs af tid, køn og alder. Disse betragtninger og fortællinger illustreres eminent af den fremragende fotograf Henrik Saxgren, som er mine favoritter, når det gælder om at fortælle Danmarks- og naturhistorier gennem fotografiet.

I dette værk synes Saxgren at have overgået sig selv, og portrætterer eminent hans møde med den natur og de mennesker, som han møder på denne en linje i verden. En universel billedfortælling, som både udforsker og udfolder linjens væsen i stærke billeder, som man ikke kan blive træt af at kigge på. Fårene på heden, det brusende hav, solnedgangene, årstidernes skiften. Nogle er dokumentariske, nogle udfolder sig som et ekspressionistisk maleri. Men uanset forment, vækker hvert eneste foto en forunderlige og vidunderlig genkendelse, og taler til min egen opfattelse og oplevelse af denne særegne linjes historie.

Lige så stor en oplevelse er det at læse Nors’ forrygende essays; causerende, poetiske beskriver de om både stort og småt, personligt og universelt om naturen, historien og om at komme hjem. Om at skrive, om at leve, om luften og om den helt særlige magi, som fx beskrives i essayet “Vandrende huse”. Her hører vi om vennen, forfatterend og pragmatikeren Knud Sørensens sælsomme, paranormale oplevelse en aften ved førnævnte kloster.

Som i en spøgelseshistorie forsvinder klosteret, og Nors udforsker stedet for at finde ud, hvad der skete. En fuldstændig eminent fortælling om den magi, eller magiske realisme, som stedets stærke historiske rødder byder på. Vi hører også om Høfte 42s absurde historie, om kvinderne, hendes mor, der drømte om kunstakademiet blev damefrisør. Om fortidens kvinder på Fanø, der klarede sig uden mænd, og naturligvis Sønderjyllands helt særegne historie i spændende mellem dansk og tysk. Om det UNESCO Heritage betegnede Vadehav. Om madpakker, rødvin og venskaber.

Det er livsbekræftende, det smukt og det er uendeligt poetisk. Læs endelig bogen, hvis du er det mindste interesseret i Danmarkshistorie. Det bliver ikke bedre.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Henrik Saxgren og opleve hans fotos, så har vi med stor begejstring tidligere anmeldt værket “Tøndermarsken“.

Dorthe Nors & Henrik Saxgren: En linje i verden, Gads Forlag, 303 sider, udgivet den 7. maj 2021.