Kombinationen af en køreskole, en jysk Sonja og livet i København virker måske umiddelbart ikke interessant, men det jordnære og hverdagsagtige indhold fungerer altså! Det er livet, som mange kan genkende det. Både dem med og uden kørekort. Dorthe Nors har begået en sproglig perle med Sonja i centrum.

I Sonjas liv findes der mange dæmoner, som præger hende – hendes kvindelige kørelærer, hendes ekskæreste, en clairvoyant og hendes familie. Det er svært for hende at gøre sig fri af disse dæmoner. Familien føler hun sig egentlig ikke særligt samhørig med, men alligevel kan hun ikke lade dem være – usendte breve og telefoner, der ikke bliver taget, stopper hende ikke.

Det hele kunne være trist og tørt, men er det slet ikke. Det er humoristisk. Sonja har en velkendt evne til at tale og tænke over sig, og med nogle fantastiske sætningsopbygninger har Dorthe Nors skabt en karakter, som man føler sympati med. Et eksempel på herlige kontraster i sproget er dette:
”Inde i hende tømmer himlen sig på en langsom, uforløsende facon, og der er heller ikke noget nævneværdigt i køleskabet.”

Det er let at følge med i bogen, for personlighederne er så eksplicitte, og Sonja shopper nærmest rundt mellem dem, så vi får forskellige sider af dem at se. Det synes jeg er interessant.

Mod slutningen mister bogen desværre lidt pusten, indtil en tur i metroen og mødet med en gammel jysk kvinde får sat noget på spil for Sonja, og hun træffer et valg, som der har været lagt op til længe.

Alt i alt: God bog med masser af udvikling og mod og ikke mindst et herligt sprog.

Spejl skulder blink, Dorte Nors, Gyldendal, udgivet 2. februar 2016, 192 sider