14 noveller har Dorthe Nors forfattet og samlet i ”Kort over Canada”, og omdrejningspunktet er længsel, fejlplacering og forskydning. Det betyder, at novellerne dykker ned hos mennesker, der finder sig selv på det forkerte sted. Og hos mennesker, der er ensomme eller føler sig afviste og på forskellige måder søger det, der giver deres liv mening. Novellerne foregår i Danmark og i udlandet, og hver novelle foregår væk fra hovedpersonens hjem. Dvs. forskydning.

Vi møder manden, der er gået hjemmefra, fordi han er så inderligt træt af sit ægteskab, og nu befinder sig i en skov med en forstuvet fod. I Thy møder vi manden, der besøger sin elsker i sit sommerhus, men bliver noget malplaceret, da han uventet dumper ind i en familiefødselsdag.

I novellen ”Ad små asfalterede stier” er Alice en slags sjælesørger for Einar, der bor i nabolaget og har kræft. Hans sidste dage er remset op og bliver viderefortalt af Alice til omgangskredsen. Det eneste hun vil er at hjælpe og være der for Einar. Alt sammen skæbner, som har brug for et andet tilhørsforhold end det, de oplever.

Dorthe Nors skriver lettilgængeligt – det er lige ud ad den berømte landevej, og det gør det nemmere at læse de forskellige noveller, for sproget er ikke en barriere for at forstå de korte tekster. Ikke dermed sagt, at sproget er banalt, nærmere at det er præcist og skarpt. Der er ikke plads og behov for lange indviklede sætninger i hendes noveller.

Jeg er generelt begejstret for Dorthe Nors, særligt ”Det var så den vinter” og ”Spejl, skulder, blink”, men ”Kort over Canada” gav mig ikke den samme gode læseoplevelse. Alligevel vil jeg dog anbefale novellesamlingen, for det er ret særligt at kunne skildre så mange forskellige personer på så få sider, og de fleste af novellerne efterlader et indtryk.

Dorthe Nors, Kort over Canada, Gyldendal, 137 sider, udgivet 23. august 2018