To bøger i en giver god mening, når omdrejningspunktet i dem begge er en moderne kvinde, der er splittet mellem en vilje til at være selvstændig og behovet for at være en del af en tosomhed. Det er varme, humoristiske fortællinger, og det er ikke uden grund, at Dorthe Nors er en eftertragtet forfatter i ind- og udland. Hun skriver skønt, og jeg er fan.

”Dage” er den første kortroman. Hver dag er opgjort i nummererede verselinjer, som beskriver, hvordan jeg-fortælleren forsøger at komme sig over en kærestesorg. Sproget og det banale i indholdet gør kvindens historie rammende og vedkommende. Midt i det dystre liv, som ofte tilbringes på kirkegårde, er der et håb om en lys fremtid, som gør, at jeg forelsker mig pladask i hovedpersonen: ”Og i morgen vil jeg fastholde troen på i overmorgen … for der kommer en dag og en dag efter dagen, det er sådan, dagene er.”

”Minna mangler et øvelokale” hedder den anden kortroman. Minna er så uheldig – hendes karriere som komponist (hun kan spille på fire instrumenter) er svær, fordi hun mangler et øvelokale. Det er ikke det eneste svære i hendes liv. Kvinderne omkring hende tærer for det meste på hende som parasitter eller halser efter hende som glubske hunde. Mænd er lige p.t. heller ikke hendes stærke side.

Også i denne kortroman er sproget simplificeret. Opbygningen er i modsætning til ”Dage” udelukkende hovedsætninger, og nogle af mine favoritter er disse om Minnas ekskærestes nye flamme:
”Linda er rig.
Verden er en scene.
Scenen er Lindas.
Ingen skal skygge for udsigten til Linda.
Minna ved det.
Minna og Linda løber af og til ind i hinanden.
Minna har stadig ar fra sidst.”

Dorthe Nors skriver fantastisk nede på jorden – jeg stiller mig direkte i hovedpersonens sko og kan se alle de billeder, Dorthe Nors danner for mig med sit tilgængelige sprog og en skøn humoristisk sans. Jeg er helt vild med Dorthe Nors måde at gøre sine hovedpersoner realistiske og troværdige. Heldigvis også med en smule håb i det til tider håbløse liv, de sidder midt i. Kvinderne, der bliver skildret i romanerne, er lidt småpinlige til tider, og de kunne være mig eller andre, jeg kender, og det gør det endnu mere morsomt. Denne bog er bestemt læseværdig.

Det var så den vinter, Dorthe Nors, Gyldendal, 178 sider, udgivet 15. juni 2016