David Trads: I tyrannernes tid
Der er krig i Europa efter mange års fred. Rusland har fået en enehersker med imperialistiske drømme. USA lukker sig i stigende grad om sig selv, og Trump kan meget vel få fire år mere. Det ekstreme højre vinder frem i Europa, som i stigende grad svækkes og presses af nye stormagter, som fx Kina. Det er skidt, og der er god grund til at være meget bekymret for Europas, for demokratiets tilstand og for fremtiden helt generelt. Det er afsættet for ”I tyrannernes tid” af David Trads, kommentator, journalist, forfatter og tidligere korrespondent i både Moskva og Washington.
Det er vores frihed, den vestlige verdens idealer og livsform, som er på spil, og som vi skal kæmpe for. Friheden, som i Trads’ optik, er det alle stræber efter og længes efter, i form af demokrati og menneskerettigheder, en liberal markedsøkonomi, og retsstatslige principper, der blandt andet skal beskytte mod, at de stærke kuer de mindre stærke.
Trads kommer vidt omkring, og bogen er fyldt med anekdoter, erindringsglimt fra hans udlandsophold, samtaler med betydende personligheder i Europa, USA og Rusland. Og så er der afsnit, som omhandler Europas, Ruslands og USA’s historie. Meget af dette er velkendt stof, og Trads rækker her ud til en stor og bred målgruppe med overordnede passager, som minder om noget af det man kan se i gymnasiernes lærebøger.
Bogen er velskrevet, der er stort drive, og forfatterens passion for sit emne skinner klart igennem. Men fortællingen bliver meget fragmentarisk i kraft af de mange spring tilbage i tiden, rundt i aktuelle begivenheder og geografisk, hvor vi på én side er i USA, derefter i Østeuropa og så i Nordjylland ved forfatterens opvækst. Det giver en lidt forvirrende læsning, og jeg savner en længere sammenhængende analyse, og flere svar på de meget relevante spørgsmål, der stilles i bogen. Ikke mindst i forhold til, hvordan så mange amerikanere dog kan støtte Trump, og hvordan det kunne gå til, at Putin fik så fast et greb om Rusland. Udviklingen i USA har Trads dykket meget dybere ned i i de ”Amerika, hvor er du” og ”På jagt efter Amerikas sjæl”
Forfatterens store begejstring for de vestlige frihedsidealer og demokratiske styreformer betyder også, at nogle konklusioner bliver lige lovlig letkøbte. Det var altså ikke amerikanske og engelske soldater, der sikrede nazismens undergang i 2. Verdenskrig. Sovjetunionen spillede en afgørende rolle. Det var heller ikke Vesten, der vandt 1. Verdenskrig – medmindre man kan sige, at Tyskland ikke var en del af Vesten.
Dette skal dog ikke skygge for, at Trads’ bog har mange stærke og tankevækkende pointer, og at hans bekymring er helt reel. Ydermere giver han taletid til en række markante personligheder med stærke holdninger – og heldigvis har nogle af dem et håb for fremtiden.
David Trads: I tyrannernes tid. Grønningen 1. 390 sider. September 2024.