Svend Brinkmann: Oplevelsessamfundet
Svend Brinkmann er efterhånden blevet en af de mest populære psykologer i Danmark. Det skyldes ikke alene, at han bliver brugt meget i medierne, og at han er ret morsom, når han får lov at være det. Det skyldes i høj grad også, at han skriver mange bøger, som folk faktisk godt gider at læse. ”Oplevelsessamfundet er hans seneste, og den er i den grad et besøg værd. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det er den bedste af hans bøger, jeg nogensinde har læst.
Igen tager Brinkmann et emne op, som mange måske tænker over men ikke rigtigt kan sætte ord på. Det er heller ikke vores opgave. Det er til gengæld Brinkmanns job – både som psykolog, som tænker og som forfatter. Og hold da op, hvor han gør det godt.
Emnet skal jeg nok lige forklare, fordi den dækkende titel ”Oplevelsessamfundet” er simpelthen så spot on, som det kan være. Allerede i pressemeddelelsen til bogen får vi spørgsmålet, om der er gået inflation i oplevelsesbegrebet. Det handler om, at alt i dag skal være en oplevelse. Koncertbesøg er nok en oplevelse. Men er dit besøg på McDonald’s? Og hvad med, når du er med din søn til fodbold?
Hvis folk følger lidt med på Instagram, så er alt en oplevelse. Jeg tager endda mig selv i det, når jeg ved, at jeg selv godt kan finde på at dele billeder, når jeg har besøgt en lille smuk by i Toscana, eller når jeg har været på en lækker restaurant. Men udvander vi egentlig begrebet, hvis alt bare bliver en oplevelse. Og udfordrer vi hele grundlaget for vores stillingtagen, nemlig fakta?
Idéen til bogen fik Brinkmann, da han for nylig benyttede et toilet i Københavns Lufthavn og efterfølgende fik spørgsmålet stillet: Hvordan var din toiletoplevelse? Han kunne nu vælge mellem en grøn, en gul eller en rød smiley. Han stillede derfor spørgsmålet til sig selv om, hvordan det kan betegnes som at være en oplevelse, når du besørger i en lufthavn. Og som det altid sker for Brinkmann, så tænker han videre – og videre – og videre.
Hans tanker er resultatet her. En bog, hvor han for alvor sætter kraftigt spørgsmålstegn ved det sunde i en accept af så mange individuelle oplevelser af den samme ting. Vi reducerer og går på kompromis med virkeligheden i så voldsom en grad, at vi er nået til et punkt, hvor vi fuldt ud accepterer, at andres opfattelse af fakta kan være lige så validt, som fakta selv. Vi destruerer derved en fælles virkelighed og lukker os inde i hver sin oplevelsesverden.
Men vi er overhovedet ikke alene. Når vi har fri fra arbejde og sætter os med hver vores skærm, så er det ikke kun Instagram reels, YouTube-videoer eller en myriade af Facebook-statusser, der hver især giver os en individuel oplevelse og dermed retten til, at vi kan føle det, vi har lyst til samt være stolte af og glade for den følelse, fordi den er lige så ægte som det, vi til at begynde med reagerede på. Frem på skærmen toner nemlig også den ene politiker efter den anden, der har købt ind på hele følelses-tilgangen og oftest står og undskylder, at folk har haft den ene eller den anden oplevelse af en situation. Nej, kære Lizette, du tog faktisk Birger på røven!
Jeg faldt over et citat, som jeg kan se, at andre anmeldere også er faldet over. Og hold fast, for det er helt vanvittigt. Det kommer fra politiker Peter Skaarup, der til Politiken helt tilbage i 2017 sagde følgende: ”Jeg mener, at fakta er underordnet vores holdninger og følelser.” Og han fortsatte: ”Det ville være fint med nogle diskussioner på et ikkefaktuelt grundlag.” Han medgav, at ”fakta er interessant og et vigtigt begreb”, men han tilføjede helt irrationelt, at ”… det ikke nødvendigvis er sandheden”. Man kan næsten kun sige: ”Wow!” Der er da ikke noget at sige til, at vi hver især efterhånden er begyndt at tro på, at vi kan føle os til vores egen sandhed.
Brinkmann lader heller ikke chancen gå forbi for at kalde Donald Trump for en mand, der ”… med sine konstante overdrivelser og urokkelige tro på egen positive formåen” har gjort ham til ”inkarnationen af oplevelsessamfundet som politisk figur”. Der er amerikanere, der rent faktisk stadig tror, at Donald Trump er præsident!!!
Det farlige ved denne personlige opfattelse af fakta i tidens store debatter om magtmisbrug, krig, krænkelse, identitet, overskridelse af grænser, moral og etik er, at vi mister det fælles sprog og det fælles udgangspunkt til at finde fodfæste og veje mod løsninger. Er du for eksempel i en situation, hvor du føler dig krænket, slutter argumentrækken meget ofte med ”…men det er så min oplevelse”, mens den, der er beskyldt for at have krænket, slutter med ”… men det er så din oplevelse”. Ifølge Brinkmann går vi altså fra oplevelsesabsolutisme til oplevelsesrelativisme. Og på den måde har han let og elegant givet en syngende verbal lussing til begge parter i sagen. Det er smukt.
Svarene på, hvordan vi kommer videre fra dette ståsted, får du nogle meget brugbare svar på i den sidste del af den korte bog. Jeg vil tillade mig ikke at røbe for meget, men jeg vil dog videregive et af hans mange guldkorn. Du befinder dig ikke i en oplevet verden. Du befinder dig i en levet verden. Og du ved det godt. For alle dine følelser, tanker og handlinger retter sig mod faktiske forhold.
Hvis du tør, så bliver du klogere af at læse denne bog. Og så kan jeg blot sidde tilbage med mine egne tanker om, hvordan jeg har kunnet skrive en anmeldelse, der er nææææsten lige så lang som bogen selv.
Svend Brinkmann: ”Oplevelsessamfundet”, Forlaget Samfundslitteratur, 87 sider, udkom november 2023.
Læs også:
Svend Brinkmann: Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv
