Hvad stiller du op med din samvittighed, når historien har givet dig lov til at lade være med at bruge den? Det er lige der, Manuel Rivas begynder at bore i ”Tømrerblyanten”. Og han borer dybt.

”Tømrerblyanten” foregår omkring den spanske borgerkrig, hvor den unge læge og republikaner Daniel Da Barca bliver fængslet i Santiago de Compostela. Han tilhører den side, der har tabt magten, og på det tidspunkt i Spaniens historie kunne det meget vel betyde, at han så også ville miste livet. Uden en retssag. Uden større ståhej. Der var folk til den slags.

Da Barca er forelsket i Marisa Mallo, der kommer fra en familie med forbindelser til den anden side. Deres kærlighed er varm. Hun holder fast i ham. Han holder fast i hende. Men de lever i en tid, hvor politik, vold og frygt hurtigt kan knuse selv det mest stædige håb.

Og så er der Herbal. Fængselsbetjenten. Falangisten. Manden, som har fulgt Da Barca allerede før fængslingen, og som på én gang er draget af ham, hader ham og tilsyneladende heller ikke helt kan slippe ham. Mange år senere er det i høj grad gennem Herbals erindringer, vi får historien. Og det er godt valg, for Herbal er romanens mest fascinerende figur. Han repræsenterer systemet, udfører dets ordrer.

Og da en fængslet kunstner tegner sine medfanger med en tømrerblyant, skyder Herbal ham, tager blyanten og sætter den bag øret. Og her bliver det så sjovt. For den døde kunstners stemme følger med blyanten og begynder at tale til Herbal.

Men før du nu tænker, at det bliver for mærkeligt eller højtideligt, så lad mig give dig ro i maven. Det gør det nemlig meget sjældent.

Blyanten bliver i stedet en ganske genial måde at give Herbals samvittighed en stemme på. Den sidder bogstaveligt talt lige ved hovedet på ham. Han kan gå videre med sit liv, men han slipper ikke helt for det, han har set og gjort.

Rivas skriver ikke kun om dem, der bliver fængslet, forfulgt og dræbt. Han interesserer sig også for dem, der stod på den anden side. Dem, der udførte ordrerne. Dem, der kunne have valgt anderledes. Og dem, der bagefter skulle leve med det.

”Tømrerblyanten” er en kort roman, men den rummer forbløffende meget. Kærlighed, brutalitet, ideologi, skyld og erindring ligger filtret ind i hinanden, og Rivas fortæller historien i brudstykker og tilbageblik. Det kræver lidt opmærksomhed. Til gengæld bliver du behandlet som en rigtig læser og ikke en turist på en guidet rundvisning.

Da Barca er ham, man håber på. Herbal er ham, du bliver ved at tænke på. Og for mig er det blandt andet derfor, at bogen, trods sine blot 173 sider, bliver siddende hos mig lidt længere, end den rent fysisk berettiger. Den fylder meget lidt i hånden, men meget mere når du har lagt den fra dig.

Manuel Rivas: ”Tømrerblyanten”, Forlaget AuroraBoreal, 173 sider, på dansk ved Pia Sloth Poulsen, udkom juni, 2026

Læs også:
Benny Bødker: Endestation

Isabel Allende : Håbets rejsende

Ricardo Silva Romero : Dødsfloden