Hvorfor er så mange af de sange, vi alle sammen kan synge med på, skrevet af mænd? Det spørgsmål danner udgangspunkt for Kristina Holgersens digtsamling Altid også, der undersøger køn, magt og anerkendelse i den danske musikbranche.

Sexismen i musikbranchen er efterhånden blevet belyst i både avisartikler, undersøgelser og dokumentarserier. På den måde kommer Altid også ikke nødvendigvis med en ny problemstilling. Til gengæld viser Holgersen, hvad lyrikken kan, når statistikkerne skal have krop og stemme.

Digtsamlingen består af prosadigte, hvor Holgersen blander egne ord med fakta og citater fra andre kvinder. Hun skriver stærkt, humoristisk, skarpt og vredt, og kombinationen giver budskabet en pondus, som den mere traditionelle formidling af emnet ikke altid formår. Som kvindelig musiker og tekstforfatter skriver hun samtidig indefra en branche, hun selv har erfaring med.

Et af samlingens interessante spørgsmål er, hvorfor mændenes musik så ofte får lov til at blive folkelig – en del af vores fælles kulturarv – mens kvinders musik langt sjældnere opnår samme status.

På et tidspunkt bliver Holgersen spurgt, hvorfor hun ikke i stedet bruger kræfterne på at fremhæve kvindernes musikalske bidrag. Men det er jo netop pointen: Hvorfor er det overhovedet nødvendigt aktivt at grave dem frem, når mændenes bidrag tilsyneladende får lov til at stå helt af sig selv? Holgersen er ikke interesseret i bare at hylde de kvinder, der trods alt er lykkedes, men i at undersøge de mekanismer, der afgør, hvem vi lytter til, husker og ophøjer.

Altid også er en kort og præcis digtsamling, der formår at formidle et komplekst emne uden at gøre det tungt. Debatten om sexisme i musikbranchen fylder måske ikke helt så meget i offentligheden, som den gjorde for nogle år siden, men Holgersen minder os effektivt om, at det ikke betyder, at problemet er forsvundet.

Kristina Holgersen, Altid også, Alhambra, 84 sider, August 2026