Mit eksemplar af “Et stille umærkeligt drab” er nusset og med æselører. For forfatterparret Kaaberbøl og Friis har gjort det igen – skrevet en jeg-kan-ikke-lægge-den-fra-mig-bog, som har fulgt mig rundt i flere dage. “Et stille umærkeligt drab” er spændende, tempofyldt og underholdende, og så er det efterfølgeren til “Drengen i kufferten“, – krimien der vandt Harald Mogensen-prisen som Årets Bedste Danske Spændingsroman.

“Et stille umærkeligt drab” er også et gensyn med hovedpersonen Nina Borg, som fortsat er styret af sit ønske om at gøre en forskel og at hjælpe de mennesker, der har brug for hende. Hun har hjertet på rette sted, men glemmer indimellem, som i den første bog, at gennemtænke konsekvensen af sine handlinger. I sin iver efter at hjælpe en flok syge romabørn, der formentlig opholder sig illegalt i landet, glemmer hun alt om forsigtighed og aftalen med familien om ikke at rode sig ind i noget, når hendes mand Morten er på arbejde på boreplatformen i Nordsøen. Og det får betydning, ikke kun for hende selv, men også for deres 14-årige datter.

Trafficking, romaer, terror, dirty bombs, et nedlagt autoværksted i Valby og en byggeplads for et kommende muslimsk kulturcenter i Emdrup er nogle af ingredienserne i “Et stille umærkeligt drab.” Der er løbende skift af synsvinkel, hvilket giver bogen spænding og liv. En politimand, Nina Borg, en pensioneret 85-årig tidligere kommunal embedsmand og en ung mand fra Ungarn skiftes til at bære stafetten gennem bogen. Man tænker umiddelbart, hvad pokker de har til fælles, men langsomt går det op for læseren, hvad der er på færde. Og det er ikke småting.

Samtidig er sproget levende, personskildringerne er realistiske og plottet er ganske enkelt genialt. Jeg er begejstret!

Kaaberbøl & Friis, Et stille umærkeligt drab, People´sPress, 2010, 412 sider.