Nu er det andet nummer af Lige under overfladen, jeg læser, fra Science Fiction Cirklen. Det er svært at sige, om det er blevet bedre, men det er i hvert fald ikke blevet værre. Jeg synes, det er en ganske interessant måde at læse science fiction på; især når man gerne vil læse sci-fi med lidt bid og tydelig samfundskritik.

Det kan virke, som om science fiction skal være dystopisk med en skarp kritik af den pågældende problemstilling. Det er i nogen udstrækning også tilfældet her. Det er der som sådan heller ikke noget galt i, men det kan hurtigt blive trivielt med denne tunge og abstrakte dystopi, denne frygt for hele menneskehedens fremtid, om det så er os selv, rumvæsnerne eller maskinerne, der truer.

Derfor er det også forfriskende med en antologi med 31 noveller. Antologien spænder meget vidt over science fiction-spektret, hvilket også er et af udgivelsens mål: At repræsentere et så bredt udvalg af dansk sci-fi som muligt. Det er lige fra den helt tunge ende med stjernefart og invasioner af rumvæsner til det lidt mere nære sci-fi, hvor det handler om kropsmodifikationer og stræben efter udødeligheden gennem implantater, medikamenter og lignende, og det er ikke for at glemme truslen fra kunstig intelligens.

Emner om kropsforbedringer og medicinalindustrien synes at være mere gennemgående i denne udgivelse end tidligere, og det ender næsten med at give en lidt dyster følelse i sindet, når man har læst et par noveller i træk med samme fokus.

Det ser vi blandt andet i Stephanie Fjeldsø Fischers Skrevet i blod, i Hanne Rumps Højt at flyve og i Karin Brydsø Dammarks I mit DNA. Temaet i alle disse tre, som i flere andre, er medicinalindustrien. Vi ser faren ved at genmanipulere og ved medicinforsøg og -misbrug, men det viser også et skræmmebillede af de onde, kyniske medicinvirksomheder.

Udover at det er et udtryk for at stræbe efter udødelighed, kan man også mærke en kritik af vores selvforherligelse og konstante søgen efter at fremstå som perfekte.

Man kan se, at det er tekster, hvor forfatterne selv har ansvar for korrektur. Med andre ord er det uundgåeligt, at der vil være lidt manglende korrektur, så at sige, og det må man tage med; helt slemt er det naturligvis heller ikke.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg vil bestemt anbefale sci-fi-fans at læse disse antologier.

Antologi: De fremmede – Lige under overfladen 13. Science Fiction Cirklen, 2018. 454 sider.