Natskyggefamilien – en havevandring er en digtsamling, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem det helt nære og det mere jordbundne – mellem sorg og spirende liv. Hos Nanna Goul flettes en regenerativ havevandring sammen med en fortælling om en fars sygdom og død, og det er i den vekselvirkning, samlingen finder sin særlige tone.

Den regenerative tankegang i bogen udfordrer den konventionelle tilgang til haven: “Ukrudt er et ord for noget som kommer af sig selv, der undviger menneskers kontrol, som nordlys, kærlighed og svamp” lyder det et sted – en sætning, der indkapsler samlingens blik for det, vi ikke kan styre, hverken i naturen eller i livet. På den måde bliver haven ikke bare et sted, men en måde at tænke på.

Samtidig løber sorgen som en stille understrøm gennem bogen. Forholdet til faren træder frem i korte, skarpe glimt, som i linjen: “Hvorfor skal jeg passe dig, når du ikke passede mig”. Her bliver det tydeligt, hvordan tab ikke kun er forbundet med kærlighed, men også med ambivalens og uforløste følelser.

Noget af det fineste ved samlingen er, hvordan de to spor – havevandringen og sorgen – spejler hinanden. Der er en erfaring af at være fysisk til stede ét sted og mentalt et andet, af at lytte til en rundvisning og samtidig være optaget af noget langt mere indgribende. Det giver teksten en rolig, men også sitrende kvalitet.

Sproget er enkelt og sanseligt, og det pirrer en lyst til selv at gå ud og få jord under neglene. Da jeg nærmede mig slutningen, kunne jeg mærke en trang til at opsøge min egen have, hvilket jeg gjorde.

Natskyggefamilien – en havevandring er en smuk, sårbar og inspirerende digtsamling, der formår at forbinde det at miste med det at gro. En bog, der nænsomt minder os om, at selv i det, der går i stykker, findes der bevægelse og mulighed for nyt liv.

Nanna Goul, Natskyggefamilen – en havevandring, forlaget A Mock Book, 96 sider, april 2026