Den seneste bog Knuder af den norske digter Gunnhild Øyehaugs er både et underholdende og givende værk. Bogen er en novellesamling, der er oversat af Sara Koch fra to norske udgivelser Knutar (2012) og Draumeskriver (2016). Titlen Knuder er en fin metafor for alle de løselige og måske særligt de uløselige knuder, som binder personer sammen på godt og ondt, men også et billede på de knuder, man binder for sig selv.

Det mærkes tydeligt, at Øyehaug underviser ved Skrivekunstakadamiet i Bergen. Der spilles på alle de skrivetekniske tangenter og hendes belæsthed skinner igennem på intelligent og udfordrende vis. De ialt 45 tekster er ikke kun svingende i længde og forskellige i deres opbygning, men varierer også stil og genre. Læseren bliver dermed præsenteret både for realistiske tekster, mens andre er surrealistiske og sci-fi-agtige.

En af de stærkeste noveller er “Lille Knude”, om Kåre der: “… kom til verden med en navlestreng som ingen kunne klippe over. Navlestrengen hang fast i en moderkage som nægtede at komme ud. (…) Det var godt nok sørens, sagde overlægen. Godt nok sørens. Hans far tog det først som et personligt nederlag, at han ikke kunne klippe navlestrengen over: Han tænkte at han måtte være helt håbløs, en ussel far som ikke kunne noget så enkelt.”

Men som vi alle ved, så kan det enkle være det mest komplicerede, og det komplicerede være det mest enkle. Sådan er det også med denne underholdende bog. Det er ikke til at vide, hvor man har Øyehaug. Hun slår knuder på fortællingens spor eller leger med fortællerstemmen. Læseren hører både hjorten tale og får et glimt ind i hverdagen på en anden planet. Der er følsomme sensuelle tekster og nøgterne og observerende noveller, men fælles for alle tekster er, at der skrives med humor, i en klar og tydelig tone og med en forståelse for og indsigt i det menneskelige sind.

Gunnhild Øyehaug: Knuder, Sider 248, Rosinante, Juni 2018.