Sommerferien står for døren, men hvilken sommer bliver det, når man lige er blevet fyret, bor alene, børnene er ’flygtet’ til Sverige, og ens 60 års fødselsdag venter lige rundt om hjørnet? Det er de udfordringer romanens jeg-fortæller kæmper med. Hun er i krise, for hvem er hun uden et arbejde? Er hun nu én, man titulerer som ældre, eller spiller alder ingen rolle, og hvorfor er andre mere optaget af, at hun skal fejre sin 60års fødselsdag end hende selv?

Med korte præcise sætninger og stilistisk stramhed går vi gennem sommeren med kvinden, som forvilder sig ned i boligkarréns gård, hvor hun møder en noget forhutlet mand, som hun lettere ufrivilligt begynder at hjælpe. Hun er til velmente komsammener med veninder, som forsøger at få hende afsat. Hun hjælper lillebroren, som så sandelig også har sine udfordringer. Han søger fred og ro fra kone og børn i sit skur, et skur han ønsker at sætte lås på, og dertil begynder kvindens forældre at rumstere i tanker og drømme, for hvilken rolle har de spillet for det liv, hun har levet?

Med en skøn direkte og tragikomisk tone får forfatteren spiddet hverdags trummerum, som vi alle kender. Hvor vi let kan blive fanget i antagelser om, hvordan det ’rigtige’ liv skal leves, som da kvinden er ude med en veninde og talen falder på den hedengangne ungdom.

”Da vi var unge, var vi altid ude. Også selvom vi ingen penge havde. Du har glemt, hvor længe vi kunne drikke en øl. Og der var aldrig drinks. Dengang drak vi ikke den slags. Nårh ja, men alligevel. Jeg hader, at hverdagen er blevet så hverdagsagtig. Kedelig. Der er ikke noget eventyr mere. Bare det samme job og indkøb og hjem og lave mad og sidde og stirre på en serie og så endelig lægge sig. For at vågne helt stiv i ryggen og se endnu en fold, der er faldet ned i ansigtet. Lad være med at se i spejlet. Ah, du er sjov. Bare fordi du kun har dig selv og kan gøre hvad du vil. Hvad er det, jeg kan gøre? Jeg falder i søvn 21.30.”

Efterårssommer er en fin lille roman om, hvordan vi mennesker nogle gange kan stirre os blinde på den situation, som vi nu engang er i. Hvor eget og andres blik kan være medvirkende årsag til, at man ikke bryder ud af sine vante gænger eller er tilfreds. En lille fortælling om hvordan hjælpen til at hjælpe sig selv kan komme fra de mest ukendte kanter, men det kræver, at man kommer ud af sengen, at man tør gå ned at handle, at man tør gå ned i gården med en bog og et glas vin. At man tør bevæge sig.

Efterårssommer får en god og stor sommeranbefaling herfra.

Anette Leck, Efterårssommer, Blåregn, 2026, 110 sider.