Søde Maj. Kolde og lidt kyniske Maj. Måske overfladiske Maj. Hun er svær at holde af og med, men også det direkte modsatte. Når Maj kæmper for at holde sammen på sig selv og familien, så holder jeg af hende. Så forstår jeg den kamp hun er kastet ud i en alt for ung alder med sin alkoholiserede mand Tomas, og en svigerfamilie, som hun først slet ikke passer ind i, men som senere viser sig at være til nogen støtte. Men når hun ikke møder sin lille datter, Anita, men fejer hende af og slet ikke ser hende, så gør det ondt langt inde i mig, og mit hjerte bløder for Anita og jeg kan ikke lide Maj.

Forfatteren Kristina Sandberg holder sin helt specielle tone, rytme og stemning i denne anden bogen i trilogien om Maj, og jeg er vild med den.

Hvad er der sket i Majs liv siden den første bog Et barn at føde? Jo, vi er nået til 1940’erne og 50’erne, Maj er blevet ældre siden sidst og får barn nummer to, Lasse, med Tomas. Hendes dage er fyldte med børnepasning, madlavning, opvask, tøjvask, indkøb, oprydning og mere madlavning. Meget mere madlavning. Beskrivelserne af de daglige gøremål fylder meget og siger så meget om et kvindeliv den gang, hvor en støvsuger var forholdsvis ny. Det bliver aldrig kedeligt at følge Majs liv. Eller Tomas og hans kamp mod alkoholen.

Det er vigtigt for hende, at alt skinner. Når en lille ferierejse til Norge står for døren, så kræver det sin kvinde at gøre hjemmet klart til det. Overfladen er vigtig, og den skal være perfekt. Underneden er Majs evige angst for at Tomas begynder at drikke igen. Samtidigt kan hun selv have brug for et lille glas i ny og næ. Underneden er også to små børn, Anita og Lasse, hvor især Anita hungrer efter sin mors anerkendelse og kærlighed. Den har Maj så svært ved at give, selv om hun selv hungrer efter det samme. Underneden er også Majs forhold til hendes mor, far, brødre og søster, hvor savnet efter noget, som kunne have været bliver meget udtalt da morderen efter flere års sygdom dør. Hun kæmper med masser af symptomer på sygdomme, men uden at der egentligt er noget galt

Maj når flere gange til en erkendelse af, at hun lever i en verden, som er fyldt med ældre mennesker og at hun savner at være sammen med nogen på sin egen alder. Er det kærlighed mellem hende og Tomas? Eller er det bare en praktisk foranstaltning, fordi hun blev gravid med Anita? De får jo Lasse, men den voksne kærlighed kan være svær at se.

Kristine Sandberg kan noget med at blande sig i historien og vende forskellige tilgange til Majs virkelighed og Maj selv, som gør, at man får Maj helt ind under huden. Ind imellem får man også et kort indblik i fremtiden, hvor Maj er gammel og Anita voksen. Hun skriver helt eminent godt, og hun får spillet på hele følelsesregistret og vist mennesker som de er på godt og ondt. Jeg glæder mig så meget til den sidste bog om Maj. Hvis du mangler en god læseoplevelse, så er bøgerne om Maj et rigtigt godt bud.

Kristina Sandberg, At sørge for sine, Forlaget Modtryk, 494 sider, oversat af Anne Maria Bjerg, november 2017