”Hvordan skelner man egentligt mellem skrøbelighed og sygdom?” Det er et godt spørgsmål, og da hovedperson Sidsel igen sidder ved lægen, er det denne overvejelse, der dukker op. Hvor går grænsen mellem skrøbelig og sygdom? Hvilken kur skal der til, for at man kureres fra det ene og det andet?

Sidsel kører galt, og efter den hændelse begynder der at ske underlige ting. Hun handler og agerer ikke, som hun plejer. Hun kan ikke længere stole på sig selv, og familie, venner og bekendte begynder også at stille spørgsmål til hendes levevis, for de kan ikke længere kende hende.

Med en alvidende jeg-fortæller stykkes Sidsels liv stille og rolig sammen. Vi får indblik i, hvordan hun er som mor, mormor, veninde, og hvordan hun opfører sig, når hun kommer til lægekonsultation. På en meget fin måde formår forfatteren at beskrive Sidsels liv set både udefra og indefra. Der springes i perspektiv, og dette samspil mellem det ydre og det indre er med til, at vi kommer hele vejen rundt om en kvinde, som i sidste ene er bundulykkelig, som har mistet grebet om sit liv, som er forvirret og ensom.

Samtidig med at vi er vidne til en kvindes fald, så ligger der også implicit en kritik af det klassesamfund, som stadig findes. Som der spørges: ”Hvorfor falder livet ned i hovedet på nogle, men ikke på andre? Det er jo så uretfærdigt??” Hvad er det for episoder og situationer, som gør, at nogle ender i trøstesløst betonbyggeri og sidder fast, mens andre vokser op med havens grønne græs mellem tæerne?

Maria Navarro Skarangers pen er kræs og skarp og med Jeg fløjter i den mørke vind skildres den strukturelle fattigdom helt inde fra maskinrummet. Det er godt og meget velskrevet. ”Typisk at en læge i løbet af den korte tid skal vurdere om patienten vil komme sig på egen hånd, med lidt hjælp, eller ej, ud fra den smule lægen ved om patienten: køn, alder, tøj, evne til at formulere sig og så videre. Og med våde øjne bliver man heller ikke nødvendigvis taget alvorligt, Sidsel. Det gælder om at holde tårerne inde i øjnene.”

Jeg fløjter i den mørke vind var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2024. Hun står også bag romanen Emily forever, for hvilken hun blev nomineret til Kritikerprisen og debutromanen Alle udlændinge har lukkede gardiner, for hvilken hun var nomineret til Tarjej Vesaas debutantprisen.

Maria Navarro Skaranger, Jeg fløjter i den mørke vind, oversat af Sara Koch, Gutkind, 2024, 194 sider.