Hvordan begriber man det ubegribelige? Hvordan nedarves traumer gennem generationer, når den store verdenshistorie rammer den lille familiehistorie?

Daniel Mendelsohn er amerikansk jøde, født 15 år efter afslutningen på 2. verdenskrig og holocaust. Hovedparten af hans familie gik fri af uhyrlighederne, fordi Mendelsohns bedstefar og dennes søskende forlod den lille by Bolechow (vore dages Bolekhiv, syd for Lviv i Ukraine) og udvandrede allerede inden krigen.

Kun én bror, Shmiel, valgte at vende tilbage til Bolechow, hvor han fik succes med sin forretning og stiftede familie. Så kom krigen, og kun 48 jøder fra Bolechow overlevede. Shmiel og hans familie var ikke blandt de heldige.

Omkring 3.000 jøder, svarende til omkring halvdelen af indbyggerne i den lille by, forsvandt i massegravene eller Belzecs krematorier. Udryddelsen var så total, at mange familier blev helt udslettet, og de få overlevende fra Bolechow kunne ikke vide hvad der helt konkret var sket med deres pårørende, for der var ingen overlevende vidner til uhyrlighederne.

Mendelsohn gik som ung ikke meget op i sin jødiske baggrund, men i slutningen af 1990erne bliver han alligevel nysgerrig på sin bedstefars brors historie. Hvem var han og hans familie? Hvordan blev de dræbt? Hvordan levede de?

Da han går i gang med sin søgen er der mange ubekendte. Familien er ikke engang helt sikre på, hvor mange døtre Shmiel egentlig havde, og tiden har fjernet mange spor af det skete – ikke mindst ryddet godt ud blandt dem, der dengang oplevede begivenhederne. Det bliver en jagt gennem både arkiver, menneskers minder og over flere kontinenter. Det er historien om 6 ud af 6 millioner ofre, om den mest afskyelige og rystende brutalitet – det var kun en del af holocaust, der fandt sted i gaskamre, mange blev bare skudt ned over åbne massegrave eller pint og plaget til døde.

Men det er også historien om dem der hjalp, de få der overlevede og hvordan overlevende finder styrken til at leve videre og skabe sig et nyt liv – også selvom traumerne aldrig forsvinder.

De mistede er personlig og rørende, uhyrlig og opslugende. Mendelsohn opsøger overlevende i Polen, Ukraine, Australien, Danmark og naturligvis Israel for at få dem til at fortælle. Undervejs reflekterer han over sit eget liv, sammenhold i familier og om hvem der kan dømme de mennesker, der uforvarende befandt sig i et af verdenshistoriens mest brutale perioder og som måtte træffe svære valg i kampen for overlevelse.

Det er en stærk bog, og selvom den har næsten tyve år på bagen er den desværre stadig uhyre aktuel – både set i lyset af den nuværende krig Ukraine og konflikten i Israel/Palæstina.

Daniel Mendelsohn: De mistede. 655 sider, Gyldendal. Oversat af Jakob Levinsen, udkom 2012