Du husker vel stadig Stieg Larssons verdenssucces Millenium-trilogien, ikke? Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. De hjerteskærende og vanvittigt spændende romaner, der både som bøger blev revet ned af hylderne, og som film fyldte biograferne. I år er det 20 år siden det første bind “Mænd der hader kvinder” udkom. Men selv efter trilogien er historien fortsat – også selvom Stieg Larsson selv pludselig døde som 50-årig og aldrig selv nåede at opleve Milleniums succes.

Først overtog David Lagercrantz fortællingen med tre bøger, og dette er nu Karin Smirnoffs anden bog – og altså i alt den ottende bog – i serien. Og hold da op for en neglebider.

Denne gang skal vi til det nordligste Sverige, hvor mørke kræfter truer med at ødelægge både naturen og kulturen. Mens internationale virksomheder hensynsløst udvinder værdifulde metaller fra undergrunden, bliver miljøet mere og mere skadet, og det samiske folks traditionelle jorde bliver ødelagt. Og så er der tale om greenwashing på højeste plan.

Midt i denne uro ankommer Lisbeth Salander til byen Gasskas, egnens tættest befolkede område. Journalisten Mikael Blomkvist er naturligvis også til stede for at afsløre de lyssky aktiviteter i regionen.

Men Lisbeth opdager, at nogen bevidst er ved at lokke hende i en fælde med det formål at uskadeliggøre hende en gang for alle, og da hendes allierede, Plague, er forsvundet, er hun mere isoleret end nogensinde. Nu må hun se, om hun kan overleve ved at forene sine kræfter med Blomkvist og bekæmpe de korrupte magter, der truer med at ødelægge alt på deres vej.

Karin Smirnoff bor selv i Hertsånger nær Skellefteå i Västerbotten, samme område hvor Stieg Larsson voksede op. Hun har påtaget sig at skrive tre bøger i Millennium-serien.

“Lossens kløer” er skrevet i en stil, der både viderefører arven fra Stieg Larssons Millennium-univers og bærer tydeligt præg af Smirnoffs egen, særprægede stemme, der er med til at skabe et polyfont narrativ, Det giver læseren adgang til forskellige perspektiver og moralske gråzoner. Samme med de korte, nærmest stakkato-lignende iscenesættelser, indrammer det både dialog og handling, så jeg blev absolut opslugt.

Med ødelæggelse af oprindelige kulturer, klima og ressourceudnyttelse, magtmisbrug og korruption samt trauma og modstand som temaer, så får du som læser munden fuld. Jeg elsker dog, at tonen i bogen aldrig bliver kynisk, og at der er masser af styrke at finde i de fremhævede kvindelige hovedroller – også i modgang.

Karin Smirnoff: ”Lossens klør”, Forlaget Modtryk, 348 sider, på dansk ved Allan Hilton Andersen, udkom januar, 2025

Læs også
Karin Smirnoff: Jeg tog ned til bror

Stieg Larsson: Luftkastellet der blev sprængt

David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel