Stieg LARSSON: Luftkastellet der blev sprængt
Ah, men den er simpelthen så knald god afslutningen på Stieg Larssons Millenium triologi, ’Luftkastellet der blev sprængt’. Den starter ud i direkte forlængelse af ’Pigen der legede med ilden’ – og på den måde, ville det næsten være synd at snyde sig selv ved at sprænge de to første over – om end ’Luftkastellet der blev sprængt’ kan læses alene.
Hvor bogens to hovedpersoner, Salander og Blomkvist, var sammen i den første bog ’Mænd der hader kvinder’, har de siden ’Pigen der legede med ilden’ været fysisk adskilt – hvilket fortsætter i denne sidste bog. I sig selv syntes jeg faktisk, at det er en skæg konstruktion – sådan at lade et krimimakkerpar være isoleret fra hinanden, og Larsson får det til at fungerer.
Der er selvfølgelig nye konspirationer og slyngler i Luftkastellet – men primært samler den trådene fra de to foregående i serien. Og det gør den faktisk rigtigt godt. Endelig bliver SÄPO til dels udstillet som en værre organisation sammen med Overformynderiet (fedt navn) og ikke mindst bliver vi præsenteret for dele af den svenske velfærdsstats mangler.
Selv syntes jeg, at der var flere historier ved siden af hinanden i denne afsluttende bog end i de to andre, hvilket for klart den største part virkede godt. Specielt er der en meget spændende – om end ekstrem – politisk/historisk vinkling i den her, som man ikke fandt på samme måde i de to forgående. Jeg er generelt rigtig glad for konspirationsteorier, og her er der altså meget at kommet efter i ’Lufkastellet’. Kynismen i dele af det svenske efterretningsvæsen bliver indimellem udstillet meget voldsomt, hvorfor det var svært for denne læser ikke at drage parralleler til begivenheder i Danmark.
Det skal man næppe bruge alt for meget tid på – men i stedet nyde bogen for præcist det den er nemlig ualmindelig god underholdning.
Den er med sine 671 sider den længste i triologien, og selvom side historien om Salanders halvbror bliver lidt for langweilich, sluger man det hele på ganske få omgange. Måske netop fordi at den fungerer på så mange planer med så mange scenarier og fortællinger.
Gode råd til hvad man nu skal give sig i kast med, da det ikke virker som om, at der kommer noget videre godt ud af skænderierne mellem Larssons efterladte vil blive modtaget med kyshånd.
Stieg LARSSON: Luftkastellet der blev sprængt, Modtryk, 2007 , 671 sider