Jana er opvokset i Smålanger i det nordlige Sverige, men er for længe siden flygtet fra elendighederne. Men i Smålanger bor stadig hendes tvillingbror, der er ved at drikke sig ihjel, og hendes mor på plejehjem efter et slagtilfælde. Faderen er død

Hun vender som voksen retur for at se til sin bror og er i løbet af kort tid tilbage i en tidslomme fuld af begivenheder, som de dog ikke alle sammen husker helt ens. Hun bliver mødt af de lokale, der alle har deres version af fortiden, og samtidig er alle påvirkede af, at en af de lokale kvinder, Maria, for nylig er fundet død ved savværket. Alle kendte Maria, især den mandlige del af lokalbefolkningen, men man har aldrig fundet af, hvem der gjorde det.

Jana indleder en affære med Marias eksmand, en mand hun også kender fra sin fortid, men det behager ikke hendes bror, der også havde en relation til Maria. Jana får job i hjemmeplejen, hvor Maria også arbejdede inden sin død, og også dér har de alle en mening om Maria.

Nutidens rygter trækker tråde tilbage til fortiden, en fortid som Jana kun husker i brudstykker, men som hun bliver mere og mere bevidst om.

Jeg tog ned til bror er en barsk roman om ubegribelige familieforhold, vold, svigt og kærlighed i sin egen atypiske form. Den handler om at se fortiden i øjnene og stoppe fortrængningerne. Selve historien har lidt Uthaugske undertoner i dens fokus på skæve eksistenser i udkanten af verden og de liv, der leves dér, men sproget er helt sit eget. Den er skrevet meget specielt, og det er en virkelig god oversættelse.

Det er en meget stærk debut, der høstede masser af omtale i hjemlandet Sverige, og det forstår jeg godt. Jeg tog ned til bror er første bind i en trilogi – jeg glæder mig til at læse de andre.

Karin Smirnoff, Jeg tog ned til bror, C&K forlag, maj 2020, oversat af Birgitte Steffen Nielsen, 336 sider.